DanmarksLaereHojskole_1856-1906

85

i Folketinget, særlig ved Kl. Berntsen, var fremkommet Kritik af den altfor vidtstrakte Rundhaandethed, og Kultusminister Goos havde da givet Tilsagn om at undersøge, hvorvidt Understøttelserne kunde nedsættes. F a g r æk k e n var oprindelig meget lille. 1 de første Kundgørel­ ser indbød Ministeriet kun til T y sk , Eng e l sk og Fransk, hvortil endnu kunde komme Dansk , hvis der var Anledning dertil. Hel­ digvis blev der »Anledning«. Modersmaalet, der aldrig havde faaet nogen Plads paa de Monradske Kursus, fik saaledes lidt Oprejsning; men af dem, der valgte Faget, tog foreløbig næsten Halvdelen det kun som Bifag, med 3 Timer ugl. Undervisning. 1891 kom Ma t ema ­ tik og Na t u r l ær e til; Bifag til hver af Afdelingerne blev Hi s t or i e , der altid var bleven forsmaaet paa de Monradske Kursus. 1892—9.3 fik 2 og 1894—95 1 Undervisning i Ol dno r d i sk , 2 fik nogle Timer i T e g n i n g ; fast optagne i Fagrækken blev disse Fag dog ikke. 1892 indførtes endelig Z o o l o g i som Bifag, der kunde vælges af begge Afdelinger; Botanik fik derimod aldrig Plads ved det etaarige Realskolelærerkursus. 1894—95 erobrede omsider Ge o g r a f i sig en lille Plads, idet 2 Deltagere fik det som Bifag. Det var det tredje af Skolens Fag, som de Monradske Kursus havde vraget (jfr. S. 55). Hvad det etaarige Realskolelærerkursus end kunde have af Mangler, saa blev ved Prof. Mullers Energi og pædagogiske Indsigt altsaa dog Fagrækken udvidet, og gammel Uret mod nogle af Skolens værdi­ fuldeste Undervisningsemner blev i nogen Maade gjort god igen. Derved blev der ogsaa lagt Grund til det etaarige Kursus’s stærke Udvidelse i den følgende Tid. Med Hensyn til Lokaler var det etaarige Realskolelærerkursus saa slet stillet som vel muligt. Alle Fagene læstes hos paagældende Lærere. Forgæves søgte Prof. Muller at komme ud af dette Uføre. Men Docent Feilbergs Forslag, at man ligesom ved de Monradske Kursus skulde benytte et Værelse paa Polyteknisk Læreanstalt, huede ham ikke. Muller foreslog derimod de Lokaler i Ny Vestergade 11, som Universitetets kemiske Laboratorium havde haft. Docent Feilberg afgav imidlertid den Erklæring, at de umulig kunde gøres i Stand til Kursus’ets Brug indenfor den korte Frist, som Prof. Muller vilde sætte. Snart efter blev Lokalerne indrettede til de korte Tegnelærerkursus (1893), og dermed var Spørgsmaalet skrinlagt for Aarskursus’ets Ved­ kommende. Skønt Midlerne var saa rigelige, at der med Lethed havde kunnet lejes Lokaler, skete det dog ikke. Endog et Fag som Naturlære læstes i Lærernes private Hjem, uden Samlinger og Appa­ rater, og kun en Gang imellem aflagdes Besøg paa den fysiske Normal­ samling (S. 45), som den Gang var opstillet i et Værelse paa Vester­ bro. Ikke to Fag læstes paa samme Sted. Deltagerne maatte bestandig