DanmarksLaereHojskole_1856-1906

79

I sit Svar af 6. Aug. s. A. udtaler Fjord, at Ministeriet synes at have et noget andet Syn paa selve Formaalet for Oprettelsen af det Monradske Kursus end det, der gjordes gældende, da Midlerne første Gang begæredes, og henviser til paagældende Sted i Rigsdagstidende. Dernæst fortsætter han saaledes: »D et turde heraf fremgaa, at de M idler, der i sin Tid forlangtes, alene havde det Form aal at skaffe duelige Lærere, særlig til Købstæderne, og at Summen ikke — hverken hel eller delvis — v a r bestemt til en nærmest p e r s o n l i g Understøttelse for unge begavede Mænd, der ønskede en videnskabelig Uddannelse. Men naar dette er Tilfældet, saa forekomm er det mig ikke, at den Omstændighed, at der nu er be­ vilget M idler til at imødekomm e saadanne Ønsker, kan — naar det oprindelige F or­ maal fastholdes — gøre det omhandlede Undervisningskursus m indre nødvendigt end tidligere«. Fjord minder dernæst om, at den oprindelige Bevilling paa 10000 Kr. [rettere 9600 Kr., da der kun for det første halve Aar blev be­ vilget 5000 Kr.] alene var givet til det lange Kursus, og at de senere Aars Udgifter til det lange Kursus ikke des mindre var betydeligt derunder, hvorved der indvandtes Midler til Feriekursus. Væsenlig af Hensyn til disse og til Læreres Forsyning med Undervisningsmidler var Kontoen forhøjet, saa at Summen til det lange Kursus nu kun var 1/6 af den hele Bevilling. Men Bevillingen til lange Kursus var G r u n d p i l l e n for det hele Kursussystem. »Med disse faktiske Op­ lysninger som Grundlag og efter de Erfaringer, som jeg har gjort over Nytten af de lange Kursus, maa jeg fraraade Ministeriet at gøre Skridtet til at inddrage de fuldstændige Kursus«. Fjords indtrængende Forestillinger blev taget til Følge: Faren drev over for den Gang. Men i Fjords for øvrigt saa dygtige Forsvar var der et svagt Punkt, og de følgende Aar skulde gøre Skrøbelig­ heden end mere iøjnefaldende, saa at Fjord tilsidst maatte kapitulere. Vel kunde han (i en Indberetning fra 1882) med berettiget Stolthed kalde de Lærere, som var udgaaede fra det Monrad’ske Kursus, »en Pryd for deres Stand«. Men hvor mange af dem var ikke gaaede til andre Stillinger end dem, Uddannelsen tog Sigte paa! Og værre blev det i den nærmeste Tid, efter at Fjord havde ført sit Forsvar for det Monrad’ske Kursus. A f alle de mange Monradister, som tog Eksamen efter den Tid, gik kun 4 til Købstædernes Skolevæsen; nogle søgte til Latinskolerne, andre blev Seminarielærere, enkelte opgav Lærergerningen, men fremfor alt øvede Københavns og Frede- bergs Skolevæsen en mægtig Tiltrækning paa Monradisterne. Derfor kunde det ske, at da Undervisningsinspektionen for Real­ skolerne androg om nye Kursus, til Dels endog netop til Gunst for de Skoler, hvis Tarv det Monradske Kursus særlig havde skullet varetage, maatte ogsaa Fjord ansé Slaget for tabt. Det nye etaarige Realskole­ lærerkursus oprettedes, og nu stod det en Tid hen, om det Monradske