DanmarksLaereHojskole_1856-1906

68 medbragte ret beset kun en Seminarists Fordannelse. Endvidere maa det siges, at der var for stor en Kundskabsmasse presset sammen i den korte Tid, to til tre Aar. Ubilligt fandt vi, det var, at vi efter at have taget en saa vanskelig Eksamen, imod hvad ellers altid finder Sted, ikke derved opnaaede nogen højere Grad, men vedblev at være, hvad vi var ved Begyndelsen, Semi­ narister. T a g e t s o m H e l h e d m a a d e t i m i d l e r t i d s i g e s , at vi g i k b o r t f r a K u r s u s ’ et b e r i g e t m e d u d m æ r k e d e K u n d s k a b e r og p a a e n k e l t e P u n k t e r m e d s t æ r k e I n d t r y k . Jeg, og vistnok alle mine Kammerater, har bevaret en t a k n e m m e l i g E r i n d r i n g om den Tid. Fo r mig var det et vigtigt Grundlag til min senere Gerning«'. Seminarielærer A lb . Jensen, hvis Erindringer om det sidste Mon­ radske Kursus ovenfor er benyttede paa flere Steder, samler sin Dom i følgende Udtalelse: »Jeg har hævdet, at vor Undervisning i det hele var god, og det staar jeg ved. Derimod kan der vel nok findes noget at indvende imod selve den Plan, efter hvilken vor Uddannelse foregik. Det kan der mod alle Planer. Skulde jeg gøre nogen Indvending, maatte det være den, at der ikke altid blev taget tilbørligt Hensyn til, at vi skulde være L æ r e r e . Fo r at nævne Eksempler fra de Fag, jeg selv blev Læ rer i, vil jeg sige, at en Faglærer i Fysik er ilde stillet uden Øvelse i at omgaas f}^siske Apparater, og at ingen kan røgte Naturhistorien med fuldt Udbytte, naar han ikke har lært at bruge et Mikroskop, osv. Den Slags Ting burde have spillet en stor Rolle, synes jeg. Saa kunde til Gengæld en Del rent videnskabeligt Stof uden videre Skade have været udeladt. Men alt hvad vort Kursus gav os, det fik vi solidt og godt. Vi fik et Grundlag at bygge paa, som kunde holde til noget. Vi fik Respekt for Videnskaben, og jeg lærte for mit Vedkommende i Løbet af de halvtredje Aar først rigtig Arbejdets Glæde at kende. Allerede af den Grund vil min Kursustid altid staa med Festglans i min Erindring. Der er fra det M on rad’ske Kursus udgaaet Skolemænd, som nævnes blandt de bedste i Landet; der er naturligvis ogsaa mange, som fører en beskeden Tilværelse. Men store og smaa, saa mange som vi er, — det er vi allesammen enige om: vi er stolte over vor Uddannelse og taknem­ melige mod det Kursus, der gav os den «. Som det vil ses af det foregaaende, har det Monradske Kursus haft adskillige fremragende Lærere. Med Hensyn til Lær e r l ønnen kan det bemærkes, at den ydedes for hver læst Time og at den op­ rindelig som Regel var 1 Rdl. Timen. Professor Schiødte havde 60 Rdl. aarlig for hver ugl. Time; Professor Helsted havde 100 Rdl. om Aaret for hver ugenlig Time, dog saaledes, at den samlede Aarsløn ikke maatte overstige 600 Rdl. Senere forhøjedes Timelønnen til 3—4 Kr. Monradisterne var pligtige at underkaste sig Eks amen i deres Fag undtagen i Svensk. Saalænge Tysk var frivilligt Fag, kunde paagældende forud vælge, om de vilde have Karakteren medregnet i Hovedkarakteren eller ikke. Desuden maa her atter mindes om, at