DanmarksLaereHojskole_1856-1906

I. OPRINDELSE. F ørste Halvdel af det 19. Aarhund red bragte i saa mange Maader betydningsfuld Udvikling for vort Folk. Men over Læreruddan ­ nelsen stod der ikke nogen lykkelig Stjerne. Oplysningstidens pæda­ gogiske Begejstring sygnede hen. Allerede de fortvivlede økonomiske Forhold var tilstrækkelige til at lamme Handlekraften og hindre Ideerne fra at træde ud i Livet. Men Ulykken forøgedes, da Romantikken med sin Mangel paa Forstaaelse af Samfundslivet og med sin Ringeagt for Oplysningstidens Tanker og Stræben trængte Skolesagen i Bag­ grunden og foretrak at udlevere Skolemesteren til Latteren fremfor at liøjne ham i hans Gerning. Skoleordningen af 1814 var Oplys­ ningstidens bedste Frugt, men altfor silde modnet. Da Loven skulde gennemføres i Praksis, var Interessen for den kølnet; mange af dens gode Løfter blev derfor til intet. Og vel var det indenfor Folkeskolen ikke ju st Læreruddannelsen, som led det værste Skibbrud. Men ses der hen til den samlede Udvikling paa dette Omraade, da er F rem ­ gang og Sejr sjældnere end Stilstand og Nederlag. Seminariereglementet af 1818 betegnede Tilbagegang for de frem­ meligste af Seminarierne. Faa Aar efter lød der stærke Røster om det unyttige i overhovedet at have fast ordnet Læreruddannelse, og mange vilde have Seminarierne nedlagte. Regeringen tog dog mere Hensyn til de vægtige Indlæg til Forsvar for Seminarierne; men den indskrænkede Seminariernes Tal til 4, førte Læreruddannelsen ned til 2 Aar (kun Jon strup beholdt sin 3 Aars Undervisning), bortskar fra Undervisningsstoffet en Række af Fag, der havde største Betyd­ ning for Alméndannelsen, og gav som det slettest mulige Vederlag den maskinmæssige Indøvelse af »den indbyrdes Undervisning«. Naar Seminarieforholdene alligevel var nogenlunde, da var det ikke Statens Skyld. Plakaten af 10. April 1841 lettede vel i nogen Grad Semina­ rierne for det Mareridt, »den indbyrdes Undervisning« voldte, men nedsatte yderligere Kundskabskravene til et rent Lavmaal. Lærer- H. O lrik: Danm. Lærerhøjskole. 1

Made with