DanmarksLaereHojskole_1856-1906

21 høre op med at gøre Seminarieuddannelsen til Betingelse for Lærergerning, og man maatte nedlægge Seminarierne. L i c h t : Naar der ved Skolerne var ansat Lærere, som ikke magtede deres Fag, var det fordi der i de senere Aar stilledes større Fordringer til Lærerne. Det var heller ikke Tilfældet, at alle Faglærere ved Købstad­ skoler var udygtige; mange havde en viss Dygtighed, og for dem var det af stor Vigtighed, at de i en korlere Tid kunde udvide deres Kundskaber. Den Sum, som var bevilget til Læreres Videreuddannelse, havde virket overordenlig gavnligt og været anvendt særdeles vel. Afskar man nu en Del af denne Sum, vilde Hensigten med Kursusindretningen til Dels for­ fejles. »Udvalget har ment, at i en By, hvor der var saa mange Hjælpe­ kilder til at erhverve Kundskaber, saa megen forskelligartet offenlig Under­ visning, dér kunde disse Skolelærere og Seminarister paa en billigere Maade, end det her sker, faa denne Undervisning. Jeg tror ikke, dette er rigtigt; vi maa nemlig lægge Mærke til, at den Undervisning, disse Men­ nesker skal have, er en særegen og i særegne Fag. Det er paa en kor­ tere Tid, at de skal erhverve sig et vist Maal af Kundskaber i den kortest mulige Tid, for at de siden, naar de rejser hjem, kan arbejde videre paa den Grundvold, der er lagt, og dette gælder i Særdeleshed om de Skole­ lærere, der for Sommerferien eller for kortere Tid faar saadan en Under­ støttelse flere Aar eller et Par Aar efter hinanden. Men de oftenlige Undervisningsanstalter er slet ikke indrettede saaledes; de arbejder til et ganske andet Maal; den Plan, der er lagt for dem, passer ikke for de unge Mennesker, der kommer ind og søger Undervisning der, og heller ikke den Tid, de har bestemt for deres Kursus, passer for disse. Semi­ narister og Lærere maa have en særegen Undervisning, der er afpasset netop efter deres Tarv, saaledes at den knapt afmaalte Tid, som de har, anvendes rigtig, saa at der ikke gives dem for meget eller for lidt. Kun paa denne Maade vil denne Foranstaltning virke til særdeles Gavn«. Ikke mindst ved Feriekursus var der allerede udrettet saare meget; Lærere, der fik Sang-Undervisning, lod deres Indsigt komme Kaldsfæller til gode. »Den Frugt, som høstes paa denne Maade, kan ikke vejes og tælles paa sædvanlig Maade; den maa vurderes efter en ganske anden Maalestok. Jeg er derfor overbevist om, at denne Foranstaltning er en overordenlig heldig Idé, som vi skal søge at holde fast ved. Vi faar saa sjælden saa­ danne heldige Ideer (Tscherning: Hør!), og derfor tror jeg, at Frugten deraf ikke bør tabes. Der anvendes paa Almueskolevæsenet overordenlig store Summer; men denne mindre, denne forholdsvis lille Sum indtager en værdig Plads lige overfor disse store Summer«. T s c h e r n i n g : »Det gør mig meget ondt, at jeg maa træde op imod den ærede Minister paa to Punkter, som synes at ligge ham saa særdeles paa Hjerte . . . (T. udtaler sig mod et Laan af Roskilde Domkirkes Midler til Istandsættelse af Viborg Domkirke). Jeg kommer nu til den anden Post, som den ærede Minister saa stærkt holdt paa, Seminarielærernes yderligere Udvikling. Det er ikke de 800 Rdl.s Nedsættelse, som er mig magtpaa- liggende; om vi eet Aar kortere eller længere giver disse 800 Rdl. mere eller mindre, det skulde ikke holde mig tilbage fra at give dem, naar jeg vidste, at det dermed var forbi. Men det er atter en vrang Retning, vi her er komne ind paa. Det ærede Medlem fra Thisted (Licht) karakteri­ serede det ganske godt før — jeg raabte »Hør!« dertil, jeg husker ikke for Øjeblikket det Udtryk, han brugte, men det var fuldstændig rigtigt.