DanmarksLaereHojskole_1856-1906

20 til Hjemmearbejde, bevirkede, at Lærerne havde stor Nytte af dem. — Man søgte ogsaa paa den Maade at fremme Sangundervisningen, navnlig med Hensyn til Indførelsen af den nye Salmebog, og til dette Øjemed at finde fortrinligt begavede, enkelte Brændpunkter, enkelte Personer, til hvem de andre Lærere kunde søge hen og finde Vejledning. Saadanne Personer pillede man ud af Flokken, tog dem herind i Sommerferien og gav dem en omhyggelig Undervisning; de vendte da tilbage med den Vejledning, de havde faaet, og udbredte den videre i deres Kreds. Jeg tror, at denne Vej har været overordenlig hensigtsmæssig; det har været en stille, fordrings­ løs Maade til at udbrede Oplysning blandt Befolkningen paa. Der er ikke opført store, kostbare Bj^gninger; der er ikke ansat Docenter og Direktører, der er ikke Tale om store Gager og Pensioner, men kun 0111 stnaa Honorarer, og den, der har haft Overtilsynet, har kun faaet nogle faa hundrede Rigsdaler for at styre og bjerge det hele. Det er et Mønster paa, hvad der kan udrettes med smaa Pengemidler. Efter andre Landes Eksempel vilde man have ind­ rettet et Seminarium, en stor Undervisningsanstalt; nu er man gaaet frem paa denne beskedne og billige Maade, —■ og man tør derfor ogsaa haabe, at De, mine Herrer, ikke vil afknappe noget i det foreslaaede Beløb. Foretagen­ det har ogsaa i Slesvig vundet en saadan Sympati, at der er indkommet saa mange Andragender fra slesvigske Lærere, at det slesvigske Ministe­ rium har stillet 1000 Rd. til dette Øjemed for at slesvigske Lærere ogsaa kan nyde godt af Undervisningen. — Jeg vil derfor, som sagt, ønske og anmode om, at man ikke vil afkorte noget i dette lille Beløb. Det er min fulde Overbevisning, at det er sjældent, at man for en videre Kreds har stiftet saa meget godt for en saadan Sum Penge; thi Kundskab og Kundskab er to forskellige Ting. De Kundskaber, en enkelt Mand har til sin egen Glæde og Fornøjelse, kan have sin Betydning for ham, men ikke saa meget for andre; men den Kundskab, som man giver Lærere, er en Kilde, der strømmer til andre, en Kapital, der straks bærer Rente for mangfoldige. Hvad vil det ikke alene sige for Haandværkerne, at Lærerne i Købstæderne kan give Undervisning i Tegning; at Lærerne, saavel paa Landet som i Købstæderne, kan vejlede i Kemi? Netop saadanne Kund­ skaber, som man har søgt at meddele disse Lærere, kommer Samfundet paa utallige Maader til Nytte. Der var fra Ringkøbing en gammel Lærer, hans Navn er Rasmussen, hvis Kæphest nu var Kemien; det glædede hans Lærer herinde overordenlig at læse med ham, at tage ham med paa Laboratoriet og i det hele vejlede ham; da han kom hjem, dannede han straks et Kursus i Agerdyrkningskemi, og Landmændene tyede til hans Vejledning. Jeg anbefaler Sagen til Tingets Velvilje«. Dr. G e r t W i n t h e r : Det var hensigtsmæssigt, at der anvendtes en Del til at give dygtige Seminarister en videre Uddannelse, og paa den Maade opnaaedes meget med faa Midler. Men heraf vilde han drage den Slut­ ning, at man ogsaa kunde opnaa noget lignende med Hensyn til Lærerne i Almindelighed. Seminarierne var altsaa aldeles overflødige. Vilde Mini­ steren ophæve Seminarierne, saa kunde W. gaa med til en Raadighedssum for Ministeren, »for at der kunde meddeles en yderligere Undervisning til dem, der ønskede at blive Lærere«. Naar man nu een Gang havde ansat Lærere i Fag, hvori de ikke var i Stand til at undervise, kunde det maaske i Øjeblikket være nødvendigt at give dem Feriekursus som Efterhjælp; men paa den anden Side var det uforsvarligt, at Folk, der ikke havde de nødvendige Egenskaber, ansattes i Embeder; man maatte