DanmarksLaereHojskole_1856-1906

19 anstaltning maa efterhaanden, om ikke ophøre, saa dog indskrænkes. Det foreslaar derfor at nedsætte Summen for i Aar med 800 Rdl.« Forhandlingen i Folketingssalen fandt Sted 19. og 20. Febr. 1804. O r d f ø r e r e n ( F o n n e s r e c h ) gjorde rede for Planen om Nedsættelse af Kontoen. Nytten af de egenlige Monradske Kursus maatte erkendes; men Feriekurserne var en Foranstaltning, »som Udvalget har troet snart maatte være endt, idet det ikke kan nægtes, at de dertil medgaaede Udgifter er temmelig betydelige og efter Udvalgets Formening noget overstiger den Nytte, Foranstaltningen mulig maatte have«. R o t w i t t talte imod Nedsættelsen; Pengene havde været særdeles godt anvendte; man maatte ikke udtale et Mistillidsvotum til en god Gerning, og hvorledes skulde de unge Lærere ellers opnaa den Uddannelse, som de ikke kunde faa paa Seminarierne? K onsejlspræsident og F inansminister M onrad : . . . »Det andet Punkt, jeg vil gøre opmærksom paa, er Bevillingen til fortrinlige Seminaristers Uddannelse. Det er ved at undersøge Tilstanden i vore Købstadskoler, at jeg kom til den Overbevisning, at der i disse Skoler i visse Fag mang­ lede dygtige Lærere; ved at se den Maade, hvorpaa forskellige Fag blev drevne, saa jeg, at man nok kunde føre Fagene op paa en Timetabel, men at Undervisningen var saa mangelfuld og Lærerne i flere Fag, f. Eks. i Tegning, Naturhistorie, Engelsk, til Dels Matematik, i mange Tilfælde saa ukyndige, at det ikke var noget Under, at Børnene ikke lærte noget. I Naturhiftorie indskrænkedes Undervisningen som oftest til at lade Bør­ nene lære Bogen udenad, uden at deres Øjne aabnedes for selve Naturen; i de levende Sprog var Udtalen saaledes, at det ikke var muligt at forstaa den af Læreren selv akcentuerede Udtale; der var saaledes en overordent­ lig Trang til at uddanne Lærerne. Denne Anskuelse vandt dengang Bifald af Rigsdagen, og der blev bevilget en Sum, saavidt jeg erindrer 4800 Rd. aarlig, — men den er paa ingen Maade nu stor nok. Det Antal af Lærere, der paa den Maade er blevne underviste, er ikke tilstrækkeligt for Køb­ stæderne, og der har ogsaa været en Afgang blandt dem, idet de højere Bondeskoler har taget enkelte af dem, og andre er gaaede til Seminarierne. Der er derfor ikke Anledning til at forlade eller indskrænke den Vej, man har betraadt, og jeg er fuldkommen overbevist om, at — uagtet der vel kan være Undtagelser, Personer, med Hensyn til hvilke man har taget fejl — har de paagældende Lærere arbejdet med en sjælden Udholdenhed, Flid og Nidkærhed; det har været til sand Fornøjelse for de Mænd, der har læst med dem, at se, hvorledes Mennesker i den Alder kunde gøre store Fremskridt i kort Tid, naar de anvendte al deres Kraft, og man har de glædeligste Vidnesbyrd fra de dygtige Mænd, der har haft med denne Undervisning at gøre, at det, man har anvendt, ikke har været spildt. Det var heller ikke i denne Henseende, men navnlig mod de ind­ førte Sommerkursus, den ærede Ordfører rettede sine Bemærkninger. Disse er indførte, fordi der var et fra Landets Side stærkt udtalt Ønske om, at Undervisningen ogsaa maatte komme Lærere paa Landet til gode. Flere Lærere paa Landet havde stor Lyst til at erholde Undervisning i Agerdyrkningskemi; de kom herind, fik et Kursus paa 4—6 Uger og vendte da tilbage; i det Aar, de var hjemme, anstrengte de sig af al Evne for at gøre Fremskridt, kom igen herind og gennemgik atter et Kursus paa 4— 6 Uger og gjorde da betydelige Fremskridt. Det, at man valgte disse Kursus saaledes, at der imellem dem kom til at ligge et Aar 2*