DanmarksLaereHojskole_1856-1906

241

Discipliner gik det imidlertid ikke et Haar bedre end med Frihaandsteg- ning, idet der lige op lil 90 erne kun var Tale om Tegneøvelser. Disse godt og vel 30 Aars misforstaaede og derfor uheldige Tegne- læreruddannelse forhalede Sagens Fremgang i overordenlig Grad, og navnlig for Barneskolens Vedkommende bragte disse Forhold Tegnetimerne, til hvilke Barnet altid møder med levende Interesse, i Miskredit i Sko­ lerne. Med Hensyn til de Kursus, til hvilke de vordende Tegnelærere blev henvist, kan det kun forundre, hvor haardnakket den almindelige Misfor- staaelse af dem har været, idet man stadig saavel officielt som privat i Skoleverdenen simpelt hen kaldte dem Kursus i T e g n i n g . Det er For­ tiden, der her hævner sig. Den Tro, at kunde man f. Eks. som Kunstner blot tegne selv, da kunde man vær e Tegnelærer, eller fik man Under­ visning paa Statens Kursus eller andet Steds i at tegne, saa b l e v man Tegnelærer, har holdt sig op til den allerseneste Tid og ganske forrykket Forstaaelsen af, hvad Tegnelæreruddannelsens Hovedopgave er, nemlig i første Række at uddanne Deltagerne til at kunne unde r v i s e . Med Hensyn til Tidsperioden fra Kursus’ernes Begyndelse til c. 1890 skal der ikke her fremsættes nogen detailleret Redegørelse, men kun be­ mærkes, at Deltagerne indtil 1878 blev anbragt hos forskellige af Datidens Tegnemestre: Arkitekter, Malere, Polyteknikere osv., og hos disse tilbragtes Kursustiden med en som Regel meget omhyggelig Udførelse af en lang Række Tegninger, der efter Deltagernes Hjemkomst til de respektive Skoler i rum Tid kom til at tjene som Mønster og Pensanorm ved Tegneunder­ visningen trindt om i Landet. Ved Frihaandstegningen spillede en ret mekanisk A f ko p i e r i n g af Fortegninger, og ved den konstruktive Tegning den p r æ c i s e U d f ø r e l s e Hovedrollen, saaledes at Frihaandstegningen ikke blev Øvelser i selvstændig Iagttagelse og Gengivelse af Form, og geo­ metrisk og Projektionstegning ikke blev Resultatet af Uddannelse i Geometri og i eksakt Afbildningslære. Fra 1878 henvistes Kursusdeltagerne til det tekniske Selskabs Skole i København. Herved opnaaedes der en viss Ensartethed i deres Uddan­ nelse, som tidligere havde været savnet; men da nævnte Skoles Under­ visning, ikke mindst paa den forberedende Tegneundervisnings Omraade, saavel den Gang som flere Aar senere væsenlig repræsenterede det oven­ omtalte Standpunkt fra Tiden efter Hetsch’s Død, skete der for Kursus­ deltagernes pædagogiske Uddannelse ikke noget Fremskridt ved denne For­ andring, som var foretagen paa Docent Fjords Initiativ. Fra 1890 gik Kursus’et for Tegnelæreruddannelse bort fra det tek­ niske Selskabs Skole og fik sin pædagogiske Ledelse direkte under Kultus­ ministeriet. Ved dette Tidspunkt var Tegnelæreruddannelsens Stilling følgende: 1) Undervisningen var kun Øvelser i at tegne, 2) af Undervisningsmateriel ejedes saa godt som intet, og 3) Lokaler maatte laanes, da Staten paa det Tidspunkt ingen havde disponible. Med Hensyn til det første Punkt skete der meget snart Forandring, idet der straks efter den ny Ordning blev taget Sigte paa at optage og stille i første Række den saa længe savnede pæd a g o g i s k e I n s t r uk t i o n . Med dette Formaal deltes Undervisningen i: a. H o v e d a f d e l i n g e r n e , i hvilke der indførtes daglige Foredrag om Tegneundervisningens Metodik, og disse Foredrag blev samtidig sat i H. O lr ik : Daam. Lærerhøjskole. 16