DanmarksLaereHojskole_1856-1906

191

Undervisningen i Skolen, en Del af Undervisningen i Danmarkshistorien. Det synes mig ikke rigtigt eller rimeligt, at man i Skolen giver Undervis­ ning 0111 Retsforholdene i Israel og hos det græske og romerske Folk, men ikke om det danske Folks Retsforhold«. Da Skolelærerne ikke faar en saadan Undervisning i deres Uddannelsestid, var der god Grund til at imødekomme Ønsket om Bevillingen, og Modstanden imod Ønsket maatte forundre. »Den ærede Ordfører siger: Lærerne kan jo selv søge Uddan­ nelse i disse Fag. Ja, det kan man sige om alle mulige Fag, det kan man ogsaa sige om Fysik og Naturhistorie og Dansk, kort sagt alle de Fag, vi har paa Statens Lærerkursus; det ene Fag er ikke synderlig van­ skeligere end det andet, og der er Lærebøger udgivet i samtlige Fag, saa Lærerne kan, som den ærede Ordfører siger, selv søge Undervisning deri. Men det har ikke tidligere været Rigsdagens Betragtning. Baade Folke­ tinget og Landstinget har tidligere ment, at det var en god Ting, at man oprettede disse Kursus, og vi er i Virkeligheden naaede saa vidt, at vore Nabolande lægger Mærke til disse Kursus, deres Lærere søger her til Landet for at stifte Bekendtskab med dem, og i vore Nabolande roser man os, fordi vi har begyndt derpaa. Naar man nu her tilkendegiver, at man vil indskrænke dem, i alt Fald ikke gaa med til en naturlig Ud­ vikling af disse Kursus, saa betegner det i Virkeligheden for Rigsdagens Vedkommende et helt nyt Standpunkt«. P. G. C. J e n s e n : »Hvad Bevillingen til Lærernes Uddannelse angaar, skal jeg bemærke, at selv 0111 man anerkender Nytten af de specielle Lærerkursus, som bestaar, kan man ikke deraf slutte, at det ogsaa vil være nyttigt, rimeligt og nødvendigt at have et særligt Kursus i Statsret. Jeg anerkender saa meget som nogen Betydningen af, at Lærerne faar en god og en vidercgaaende Uddannelse end de faar paa Seminarierne, det finder jeg overmaade fortræffeligt; men jeg vil da sige, at jeg synes, Figura udviser, at den danske Lærerstand er meget kyndig i Statsret. Der er her i dette Ting og i det andet Ting adskillige Lærere, som uden at have gaaet paa et saadant Kursus véd udmærket Besked 0111 Statsret, saa det synes ikke at være synderlig nødvendigt at oprette Kursus deri; de kan blive udmærkede Politikere uden det«. Da Finanslovforslaget kom i Fællesudvalget, frafaldt Folketings­ flertallet Kravet om Bevillingen1). Dermed var Sagen faldet. Og den er ikke senere bleven genoptaget. Nordisk Oldgranskning. Kun i 1898 er der afholdt Kursus heri. En Kreds af Højskole­ lærere, bland t hvilke A. Th. Grønborg og Cand. mag. Marius Kri­ stensen, androg om Vejledning i Faget, dels for selv lejlighedsvis at kunne bidrage til det arkæologiske Arbejde over hele Landet, dels for at give deres Elever Interesse for Sagen og lære dem at yde Oldgranskningen den Hjælp, som Landboerne er i Stand til. Høj­ skoleforstander L. Sclirøder, Askov, anbefalede Sagen varmt, Musæums-

x) Rigsdagstidende 1901—2, Tillæg 13, Sp. 327 f., 1809 f., 1813. Folketingets Forh. Sp. 2762, 2807, 5280 ff. Landsting. Forh. Sp. 841, 859, 870.