DanmarksLaereHojskole_1856-1906

185 og læstes ikke lidt af Sagaer, i Forbindelse hermed ogsaa Prøver af Gammeldansk. P. K. Thorsen førte endog ind i Angelsaksisk og Gotisk m. m. Men Deltagerne var da ogsaa som Regel Mænd med gode Forkundskaber, især Seminarielærere, som Guldbrandsen og P. Ryge Nielsen fra Ranuin, M. Sørensen fra Jælling, J. Byskov fra Gedved, og Højskolelærere som Bøgeskov, Axelsen og V. Bennike. Det var overhovedet et lærd Kursus. C arl E m il S e c h e r , f. paa Williamsborg 3. Maj 1824, tog Skolelærereksamen 1843, Studentereksamen 1846, Magisterkonferens i nord. Filologi 1858; fra 1850 Sti- pendiarius i Geheimearkivet, fra 1883 Ass. i Kongerigets Arkiv, f 29. Juni 1888; Forf. til »Danmark i ældre og nyere Tid« I—-III (1873 f.) og en Del af Teksten til »Pro­ spekter af danske Herregaarde«; har udgivet et Bind af Poul Eliesens danske Skrifter og den nye Udgave af N. M. Petersens danske [Litteraturhistorie; var en Særling med megen, men spredt Viden og meget ensidig i sit historiske Syn. Biogr. Leks. XV, 458. P e d e r K r is tia n T h o r s e n , Husmandssøn fra Sejrø, f. 28. Okt. 1851, tog Skole­ lærereksamen 1875, fik 1879 Feriekursus i Oldnordisk (uden Stipend.) og fik derved Lyst til at studere; Student 1883, tog 1890 Magisterkonferens i nordisk Sprog og Litteratur. Har bl. a. udgivet »Bidrag til en nørrejydsk Lydlære« (1886), »Sprogarten paa Sejrø« (1894), »Glidning og Spring« (Festskr. f. Vilh. Thomsen 1894), »Det danske Folkesprog i Sønderjylland« (i »Haandbog i.d e t nordslesvigske Spørgsmaals Historie« 1901) osv. og er den skarpeste Kender af de danske Almuesmaal. Biogr. Leks. XVII, 288. 1904 androg Deltagere i de korte Dansk-Kursus om et lille Kursus i Oldnordisk som Støtte for dansk Sproghistorie; men man maatte besvare Henvendelsen med at beklage, at der ikke for Tiden kunde skaffes Midler, da der paa andre Omraader var Nødvendighed for Oprettelsen af ny Kursus eller Forøgelse af de allerede bestaaende. Svensk er siden 1900 blevet et vigtigt Fag paa de korte Kursus; før den Tid er det blot i 1871 og 1872, at der afholdtes et Svensk-Feriekursus og kun med 3—4 Deltagere. Det er værd at lægge Mærke til Forholdene, under hvilke dette tidligere Svensk-Kursus blev til. Danmark havde i 1869 faaet sin Kronprinsesse fra Sverige, og det bidrog til at give Skandinavismen nyt Liv. Den store Skyttefest i Horsens s. A. drog mange Svenskere til sig. Og snart begyndte de Forhandlinger, der førte til den nor­ diske Kunst- og Industriudstilling 1872 og Møntkonventionen 1873. Den politiske Skandinavisme var ganske vist endnu mat efter sit Nederlag i 1864; men den skandinaviske Tanke søgte nu at finde ny Form og ny Jordbund. De nordiske Landes Lærere, der ellers var traadt i Skygge for Akademikerne og hidtil ikke havde ført an i denne Sag, begyndte at søge sammen, og Grunden blev lagt til vor Tids p æ d a g o g i s k e S k a n d i n a v i s m e , der snart blev et Hovedled