DanmarksLaereHojskole_1856-1906

184

at faa Stoffet lagt til rette paa en saadan Maade, at det bliver prak­ tisk anvendeligt for dem. Vægten lægges derfor paa Overblik og Forbindelseslinjer, medens de brogede Enkeltheder træder tilbage. I Litteraturhistorie er Formaalet saaledes at vise Gangen i vort Aands- livs Udvikling med Fremhævelse af de Afsnit og nogle af de For­ fattere, som har størst almindelig Betydning. Dr. Rønning plejer saaledes efter Samraad med Deltagerne særlig at dvæle ved de Dig­ tere, hos hvem det etiske er stærkt fremtrædende (f. Eks. Hauch og Paludan-Muller). End mere Tid og Kræfter anvendes paa selve Lit­ teraturen, hvis Hovedværker gennemgaas i Samtaler eller i Foredrag af Deltagerne, idet hver af dem faar sit Digterværk at gøre rede for. Sprogets Historie gennemgaas, men kun i Hovedtrækkene, og der holdes grammatiske og analytiske Øvelser, men saaledes, at de uvæsen- ligere Ting, »Finesserne«, ikke kommer i Betragtning, medens Hoved­ punkterne uddybes, og fremfor alt saaledes, at den mekaniske Be­ handling afløses af Selvtænkning og en for grammatiske Etiketter frigjort Iagttagelse. Tillige tages metodiske og praktiske Spørgsmaal op, som vedrører Faget: Stilskrivning, Undervisning i Sproglæren osv. Derved tilføres der Kursus’et en praktisk-pædagogisk Bestand­ del; men under dette betones det for øvrigt med Styrke, at i Folke­ skolen maa Oplæsning samt Forstaaelse og Gengivelse af det læste altid blive Hovedsagen. Stoffet behandles dels foredragsvis, dels i Samtaler. Særlig lægges der Vægt paa Samtalerne, og der gøres alt for at Deltagerne kan blive saa aktive som muligt. Derfor er det, at den enkelte faar sine særlige Opgaver, som det ovenfor er meddelt. For Afslutningsholdet er disse Opgaver endog tildelte Aaret forud, saa at hver især har rigelig Tid til at fordybe sig i Emnet. Endvidere gør man alt for at give Deltagerne Lyst til at spørge om Raad og Vink. Et Fag som Modersmaalet stiller derfor, faglig og pædagogisk, store Krav til Kursuslæreren. Oldnordisk ha r aldrig haft noget stort Tal af Dyrkere paa de korte Kursus. I den ældre Tid var det kun 1—2, der ad Gangen fik Undervisning i Faget, og det var Professor K. G is la s o n , der var Lærer heri; hvad der er sagt om hans Undervisning paa det Monradske Kursus (S. 65) gælder ogsaa her. Fra 1873 blev Mag. art. C. E. S e c h e r Lærer, og i de følgende 6 Aar var Deltagernes Tal større, ja gik endog op til 8. Efter Sechers Død (1888) gaves der i nogle Aar ikke Kursus i Faget. 1892 genoptoges Kursus’et med Mag. art. P. K. T h o r s e n som Lærer; men det havde kun 1—2 Deltagere og afholdtes sidste Gang 1898. Da Kursus’et oftest strakte sig over 3 Sommerferier, kunde der ud­ rettes ikke lidet. Der gjordes udførlig rede for Oldnordisk Formlære