DanmarksLaereHojskole_1856-1906

14 overordenlig Betydning for Landets Skolevæsen i dets Helhed. De Monradske Seminarister skulde, som han udtrykte sig, løfte de andre op. Men derfor skulde de ogsaa strengt holdes indenfor Seminari­ sternes Ramme. I fast Overbevisning om, at dette var det ene rette, kunde han her blive en Smule haardhændet. En af de sidste Mon­ radister skildrer Mødet med Fjord saaledes: »Docent Fjord holdt med sin kraftige, jydske Stemme en kort Tale til os, som ikke skulde tjene til at hæve vort Humør: han betonede stærkt, at det var Slid og Slæb, vi havde i Udsigt, og at vi efter endt Uddannelse ikke havde Ret til at vente nogen Løn, hverken i social eller økonomisk Henseende; vi maatte arbejde for Arbejdets Skyld«. Vaktes der videnskabelig Lyst og Fo rhaabn ing hos nogen, var Fjord straks rede til at slaa det ned. Maaske gik hans Ord i den Anledning lidt videre end hans Hjertens Mening. Men for øvrigt naaede man virkelig her til Begrænsningen af hans ellers saa rige Personlighed. Professor Emil Chr. Hansen vidner saaledes: »Det stødte os flere Gange, naar Fjord kom til at tale om alminde- ligere Emner, da at mærke den Disrespekt og Mangel paa Forstaaelse, der fandtes hos ham overfor teoretisk Videnskab og Videnskabelighed«. Skal man tegne et Billede af Fjord, maa man overhovedet ind ­ rømme, at han trods al Storhed kunde have sine Fo rdomme, og grundærlig, som han var, skjulte han dem ikke. Talende i saa Hen ­ seende er hans Modstand mod Kursus i de pædagogiske Fag og Hi­ storie. Han hævdede bestandig, at Lærerne havde mere Gavn af en populær historisk Haandbog end af et historisk Kursus, og han paa­ stod, at man ved at give Lærerne Kursus i Sundhedslære gjorde dem til »Kvaksalvere med halvt officielt Stempel«. Men slige Udtalelser fremkom i den bedste Mening. Han vilde Lærerne det saa inderlig godt. Fjord var i det hele fremfor alt en Mand med Hjertelag. Det er vanskeligt at udmaale, hvo r meget han h a r været for de ældre Monradister. Den ene efter den anden ha r vidnet om, hvorledes han tog sig af dem i alle deres Forhold. Over­ lærer A. Hammershøy kalder ham saaledes »en sjælden trofast, fader­ lig Ven . . . . nærmest som en ældre Broder, til hvem vi henvendte os med vore Bekymringer, altid visse paa at finde Forstaaelse og Hjælp i Raad og Daad«. Fjord tog Del i Monradisternes Glæder og Sorger, og med sin udprægede Personlighed og sit elskværdige Lune vand t han som Regel baade deres Beundring og deres Hengivenhed. Naar Ku rsu s’et var til Ende, tabte han dem heller ikke af Syne, men viste dem bestandig varm Interesse; med flere af dem plejede han Venskab lige til sin Død. Efterhaanden som Fjords Tid blev saa stærkt optaget a f anden Gerning, maatte h an selvfølgelig personlig komme til at staa Mon- radisterne og overhovedet Lærerkurserne mindre nær. Han ophørte