DanmarksLaereHojskole_1856-1906

13 Paaskønnelsen udeblev da heller ikke. Det var saaledes efter KuZføsministeriets Indstilling, at Fjord i 1872 blev Ridder af Danne­ brog og i 1879 Dannebrogsmand (Ridderkorset af St. Olafs Orden og Kommandørkorset af Dannebrog fik Fjord 1887 og 1888 for sine landøkonomiske Fortjenester). Og da Revisor, Justitsraad A. T. W. Bang, i 1860 ankede over, at Docent Fjords Kursusregnskaber i de mange friere Fordelinger af Midlerne manglede regnskabsmæssig

Hjemmel, stillede Mini­ steriet sig paa Fjords Side. Bestandig ses det, a t Fjords Indstillinger fuldt ud blev lagt til Grund for Ministeriets Afgørelser. Kun da Fjord i sine sidste Aar gjorde en ligefrem lidenskabe­ lig og ret uforklarlig Modstand mod Kursus i Sundhedslære, gik Mini­ steriet slet og ret imod ham, og ligeledes fulgte man h am ikke, da han vilde hindre eller dog ud ­ sætte Omdannelsen af Tegnekursuset. Derimod lod man ham have sin Vilje, da han samtidig liaardnakket modsatte sig Kursus i Historie og Pædagogik, og det skønt man misbilligede hans Holdning og blot ventede

paa Lejlighed til at fremme disse berettigede Ideer. Men netop dette viser den Hensynsfuldhed, man mente at skylde den fortjente Mand. Overfor de Lærere, der havde Kursus, kom Fjords bedste Egen­ skaber til smuk Udfoldelse. Gerne vilde han gøre det saa godt for dem som muligt. Den enkeltes Ønske om Særundervisning i et eller ande t Emne imødekom h a n ofte, skønt det medførte forholdsvis stor Udgift. Og Deltagerne i Feriekursus gav han særdeles rundelige Rejse­ penge; hans Ord om, at de saa kunde faa Raad til at købe sig en ny Hat, er ligefrem blevne berømte. Særlig tog han sig i den ældre Tid af de egenlige Monradister, hvem han ogsaa en Tid lang unde r­ viste i Matematik. Det Monradske Kursus var efter hans Mening af