DanmarksLaereHojskole_1856-1906

176 men efter Fjords Indstilling svarede Ministeriet (2. Marts), at der ikke toges nogen Bestemmelse om Kursus’ers Oprettelse, før alle Ansøg­ ninger forelaa. Og Kursus’et kom ikke i Stand. I 1889 bad »Pæda­ gogisk Selskab« om al slige Kursus maatte oprettes; men Fjord afviste Tanken som meningsløs. Tredje Gang blev der banket paa Døren, da Danmarks Lærerforenings Styrelse i Sommeren 1890 an­ drog om, at der maatte blive afholdt pædagogiske Foredrag for de Lærere, der havde Feriekursus, dog saaledes at ogsaa andre Lærere fik fri Adgang til disse Forelæsninger. Fjord udtalte sig herom i en længere Erklæring (23. Novbr.): Hvis Tanken var, at der jævnsides de Fag, Kursusdeltagerne allerede havde, skulde gives en systematisk Undervisning i Pædagogik med omfat­ tende Forelæsninger og Eksaminatorier, da maatte Kursus’et fraraades. Deltagerne kunde ikke overkomme flere Fag. Fik de et Kursus i Pæda­ gogik ved Siden af deres egenlige Fag, da vilde »vore Feriekursus synke ned til at blive en Slags underholdende Foredrag i Stedet for at være virkelig kundskabserlfvervende Kursus«. Men der maatte ikke gøres Skaar i Fagundervisningens Grundighed, som havde vundet Kursusinstitutionen Agtelse. »Hvis man derimod mener, at der kan naaes et attraaelsesvær- digt Maal ved at der holdes enkelte, fra hinanden isolerede Forelæsnings­ rækker, hver paa nogle Timer — f. Eks. strækkende sig over en Uges Tid — og saaledes, at nogle af Deltagerne kan høre en af disse Rækker og andre en anden, og uden at dette i nogen væsenlig Grad lægger Beslag paa Tilhørernes Tid ud over de Timer, hvori de hører Foredragene, ja saa vil jeg ikke have nogen Betænkelighed ved at tilraade, at der ad en saadan Vej gøres et Forsøg paa at vække Lærerstandens Interesse for Pædagogiken«. Som man ser, var Fjords Holdning altsaa denne Gang ikke stejlt afvisende.. Paa den anden Side var det ikke ret meget, han vilde indrømme Pædagogiken. Den Form, Lærerforeningens Styrelse havde givet sit Andragende, var ham lier el velkomment Udgangspunkt til at lade Pædagogiken faa et lille Bifags Plads; han kunde ikke vænne sig til den Betragtning, at Opdragelseslæren maatte gøre Krav paa en selvstændig Stilling i Fagrækken, saa at man kunde faa Kursus i Pædagogik lige saa vel som i Skolefagene og uden at have andet Kursus ved Siden af. En saadan Ordning laa dog nær og kom da ogsaa i Stand straks efter. Ministeriet havde imidlertid indhentet Erklæring fra sin Konsulent i Folkeskolesager, Professor K . K r om a n (16. Decbr. 1890): Kroman giver Fjord Piet i, at det ny Ønske ikke passer rigtig ind i de gamle Rammer, fordi man i alle Former af Læreruddannelsen, Uni­ versitetets, Seminariernes og Kursus’ernes (d er.ska l forvandle Folkeskole­ lærere til Realskolelærere) ensidig tager Sigte paa Kundskaberne og glem­ mer Nødvendigheden af at lære Eleverne at være Lærere. »Imidlertid forekommer den Omstændighed, at vi hidtil kun har tænkt lidet paa egen­ lig Læreruddannelse, mig dog ikke at kunne være en tilstrækkelig Grund