DanmarksLaereHojskole_1856-1906

166

forud for Dansk? Ja, her slod Fjord afværgende hele sil Liv. En ren Undtagelse var det, at Højskoleforstander H. Rosendal og to andre Lærere i 1874 fik Lov til at faa lidt Historieundervisning, og det var sikkert fra Fjords Side mere en Indrømmelse til Rosendals Fortjenester som Højskolemand end en Anerkendelse af Historiens Ret til at optages i Fagrækken. Trods Finansudvalgets Ord blev del ved dette ene Kursus. Under Finanslovsforhandlingerne 1889—90 *) lyste F a l k e n s t j e r n e efter Historie blandt Kursusfagene: Historie­ kursus burde oprettes; Faget behandledes stedmoderligt paa Semi­ narierne og i Skolerne, medens Videnskaben udviklede sig stærkt; »der sidder en Mængde Lærere rund t om i Landet, som ingenlunde er i Stand til paa en nogenlunde tidssvarende Maade at opfylde den Forpligtelse, de har til at undervise Skolebørn i Historie; de er i Reglen henviste til meget tarvelige Lærebøger, og Historieundervis­ ningen løber altfor meget ud til at blive Snak af forskellig Art, navnlig om gamle Sagn og Myter, Anekdoter og Krøniker, der har meget ringe Betydning«. R asmus N ielsen sluttede sig hertil, men vilde have Kursus’et henlagt til Askov Højskole. Kultusminister S cavenius lovede at tage Oprettelsen af et Historiekursus under Over­ vejelse og lod en af Ministeriets Embedsmænd skrive til Fjord om Sagen. Fjord havde allerede i 1888 modtaget en lignende Forespørg­ sel og svaret: »Principmæssigt er der vel ikke noget til Hinder for, at der gives Feriekursus i Historie; men Fagets Natur er jo saadan, at det kun i ganske specielle Tilfælde egner sig for korte Kursus, mere derimod for Selvtilegnelse ved Læsning af historiske Værker«. Nu henholdt han sig (31/2 1890) til denne Skrivelse og hævdede, at Lærerne vilde have saa langt mere Gavn af at modtage Værker som Cantiis Verdenshistorie, Baches Nordens Historie og P. Hansens 111. Litteraturhistorie end ved et Feriekursus, medens han paa den anden Side tilstod, at der af Undervisningsmidlerne hidtil kun var givet lidet til historiske Haandbøger. Først efter Fjords Død fik Historie sin Plads i Fagrækken for ti Aar efter at staa blandt de mest attraaede Fag. Det skal nedenfor ogsaa blive fortalt, hvorledes Fjord vilde mod­ sætte sig et Kursus i P æ d a g o g i k . Heller ikke for dette Fag havde han synderlig Sans. Men for de Fag, der efter hans Syn paa Sagen havde deres gode Adkomst, har han virket med sædvanligt Snille. Det var især Til­ fældet med de »Monradske Fag«. For enkelte andre Fag havde han dog ogsaa Interesse. Saaledes fik han flere Gange indrettet Kursus i Navigationslære og Meteorologi, selv om disse Fag og Deltagerne deri

‘) Rigsdagst. 1889 —i»0, Folket. Forh. Sp. 1928 f., 1961, 2035.