DanmarksLaereHojskole_1856-1906

167

strengt taget faldt udenfor Rammerne. Enkelte Ansøgere lod han faa Havebrug. Overalt mærkede man, at han havde en fast Haand og tillige en lykkelig Haand, og oftere knyttede han udmærkede Lærer­ kræfter til Undervisningen. Fagrækken har udviklet sig stærkt efter Fjords Tid og maa nu i det hele og store tages som et Udtryk for Lærerstandens Ønsker. Siden 1893 er de faste Fag opregnede i Ministeriets Bekendtgørelse om Kursus. Mister et Fag Tilslutning, udgaar det af Fortegnelsen; det ha r saaledes været Tilfældet med Geologi, Kemi (for nogle Aar) og Fransk. Bekendtgørelsen udtaler imidlertid, at ogsaa i andre Fag end de nævnte kan der oprettes Kursus, saafremt Ansøgningerne giver Lejlighed dertil. Og man vil ogsaa se, at der enkelte Gange er afholdt Kursus i saadanne Fag, som oftest foranlediget ved Sam­ menslutning og Agitation af en Kreds af Lærere eller ved Forestil­ linger fra en Fagmand; saaledes i 1893 og 1894 Kursus i National­ økonomi, i 1896 Fonetik, i 1898 nordisk Oldgranskning, i 1905 Kirke­ historie. Det vil endvidere ses, at det under Docent Fjords Styrelse var meget almindeligt, at der i forskellige Fag kun blev givet Undervis­ ning til en enkelt eller et Par Deltagere, hvorved de korte Kursus blev et uforholdsmæssig dyrt Apparat. Under Docent Feilbergs Sty­ relse indskrænkedes denne Enkeltmands- og Tomandsundervisning. Senere er den helt bortfaldet. Den stærke Forøgelse af Ansøgertallet tilskynder da ogsaa til den sparsommeligste Husholdning med Mid­ lerne. Medens ved Etaarigt Kursus den enkelte Deltager og særlig Stipen­ diaterne ha r flere Fag, er det paa de korte Kursus en ren Undtagelse, at en Deltager har mere end eet Fag; hvert enkelt Kursus lægger saa stærkt Beslag paa hans Tid og Kræfter, at han ikke kan overkomme mere. Saaledes ha r det altid været (S. 156). A d g a n g t i l de k o r t e K u r s u s har ifølge de ministerielle Be­ kendtgørelser følgende: 1° La n d s b y l ær e r e *), særlig de, der tager sig af den konfirmerede Ungdoms Undervisning ved Aftenskoler, Foredrag og i Sangforeninger. I ikke ringe Grad bliver Feriekurserne saaledes en Præmie for Aftenskolevirksomhed, hvorfor der ogsaa paa Ansøgningsskemaet forlanges nøjagtig Oplysning i saa Henseende. I de sidste Aar ha r vedrørende Sundhedslærekursus’et Lærerens Virken for Afholdssagen givet lige Ret med Aftenskolevirksomhed. 2° F a g ­ l æ r e r e v e d K ø b s t æ d e r n e s F o l k e s k o l e r og saadanne Købstad­ lærere, der paa lignende Maade som Landsbylærerne virker for Ung-

x) Ordet Lærere bruges her og i tlet følgende saaledes, at Lærerinder er med- indbefattede.