DanmarksLaereHojskole_1856-1906

12 tionsvirksomhed. Det hedder i Ministeriets første Beretning til Folke­ tingets Finansudvalg om de ny Kursus: »Der er givet den af Stipen- diarerne, der assisterer Overskoledirektøren ved Tilsynet med Under­ visningen, en aarlig Godtgørelse af 50 Rdl«. Oprindelig var Fjord da ogsaa k un antaget af Monrad personlig. Men snart opnaaede han større Fasthed i Stillingen, idet Ministeriet ansatte ham. Den 17. Ju li 1857 havde Fjord ansøgt derom, og den 22. Oktober s. A. udgik Ministeriets imødekommende Svar. Fo r sin Virksomhed som Inspektør og Matematiklærer (6 Timer ugl.) skulde »Seminarist« F jord have 400 Rdl. om Aaret. Da der indrettedes særlige Kursus for Lærere ved højere Bondeskoler (o: Folkehøjskoler), resolverede Ministeriet (19. Okt. 1859), at Docent Fjord for Ordningen og Ledel­ sen af disse Kursus skulde have 200 Rdl., og da disse Kursus snart gik ind, forhøjede Ministeriet (29. Maj 1860) hans faste Honorar til 500 Rdl. Paa Forslaget til Finanslov for 1862—63 søgtes Kursus­ kontoen forhøjet med 200 Rdl. »som Tillæg til den Mand, der fører Tilsynet med de Seminarister, der nyder Understøttelse«, men Bevil­ lingen blev ikke givet. F ra 1863 fik Fjord sin Inspektørvirksomhed lønnet særlig med 300 Rdl. (1863 tillige 50 Kr. for de slesvigske Lærere), og 1869, da han opgav at være Matematiklærer, forhøjedes Honoraret til 400 Rdl. 1873 blev Lønnen sat til 1000 Rdl. (2000 Kr.). Desuden ydedes Godtgørelse for Udlæg til Kontorhold m. m . ; denne sidste Post sattes fra 1878 til 820 Kr., fra 1887 til 1100 Kr. I Begyndelsen førte Fjord Tilsynet i Overskoledirektørens Navn, men efter faa Aars Forløb, i det mindste fra Maj 1859, da Monrad blev Minister, svarede hans Stilling som » Knrsusinspektør « til en virkelig Forstandergerning. Monrad bevarede imidlertid sin levende Interesse for den Kursusinstitution, han havde skabt, og da der af det 4de Hold »Monradister« (1860—63) kun var 1, som bestod Ek sa ­ menen, foreholdt Ministeren Fjord det. Fjord mente, at det kunde han ikke gøre for, men Monrad svarede: »Jo, det kan De netop«. Det var en Bebrejdelse; men Fjord tog tillige Monrads Ord som en Tillidserklæring, der gav ham Ret til kraftig Indgriben, naa r det be­ høvedes *). Man maa da heller ikke paa nogen Maade tage Monrads strenge Ord som noget Mistillidsvotum til Fjord. Ministeriet maatte tvært­ imod ære og agte den dygtige Kursusleder, under hvis Haand Lære­ anstalten voksede op til et betydningsfuldt Led i den danske Lærers Uddannelse, og hvis Indstillinger og Erklæringer røbede baade den højt begavede og den rettænkende Personlighed, der lagde sin Sjæl i Arbejdet. *) Storgaarcl Pedersen, N. J. Fjord, S. 29 f.

Made with