DanmarksLaereHojskole_1856-1906

10 N. J. Fjord blev Faderens Efterfølger baade i Landbrugs- og i Skole­ interesserne. Det var dog først senere, at hans landøkonomiske Genialitet kom til Gennembrud; men hans pædagogiske Lyst og Snille var udviklet fra Drengeaarene, og da »den rare Johannes« havde fyldt de 15 Aar, begyndte han sin Skolemandsgerning, idet han blev Omgangslærer paa Stadilø. Ved Bispevisitats 1841 fik den saare ungdommelige Lærer megen Anerkendelse, og da han i 1845 forlod Lyngby Seminarium med Karakteren »Udmærket duelig« og med glimrende Vidnesbyrd, laa Verden aaben for ham. Efter et Par Aars privat Lærervirksomhed blev han (1847) Lærer ved den a lm in ­ delige Borgerskole i Aarhus. Det følgende Aar gik han med i Krigen som Frivillig og tjente sig op til Sergent, men vendte saa tilbage til sin Lærerplads og blev i denne, indtil han 1853 blev Lærer ved Byens højere Borgerskole. Derfra var det, at han drog til Køben­ havn og brød sig nye Baner. Naar en Mand h a r liaft stor Betydning, knytter der sig en viss Interesse til Spørgsmaalet om, hvem der først ha r »opdaget« ham. Æren for Opdagelsen af Fjord tilkommer den jævnaldrende P. P. Freuchen (1827—94), senere Fjords Embedsbroder ved Landbohø j­ skolen. Freuchen tog 1852 Eksamen i anvendt Naturvidenskab ved Polyteknisk Læreanstalt og blev s. A. Adjunkt ved Aarhus Katedral­ skole. Ivrig for Oplysningens Sag begyndte han offenlige Foredrag over Naturlære, og mange af Folkeskolens Lærere tog mod Tilbudet, blandt dem Fjord, der i disse Aar ihærdig arbejdede paa sin videre Uddannelse. Saaledes kom Fjord i Forbindelse med Freuchen, og da det snart maatte mærkes, at Fjord var en Elev af ualmindelig Art, førte Bekendtskabet til nærmere Omgang. Freuchen, der var overordenlig elskværdig, gav redebont sin Kollega i Folkeskolen Undervisning i Matematik og indpodede ham Tanken om at fort­ sætte sin Uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt. Hertil krævedes Kundskaber i Tysk og Engelsk, og Fjord begyndte nu at lægge sig efter disse Sprog. De næste, der hjalp Fjord frem til det afgørende Skridt, var Universitetsprofessorerne Madvig og Holten. Da de i Sommeren 1855 kom til Aarhus som Censorer ved Studentereksamen, talte Freuchen den unge Borgerskolelærers Sag hos dem. Fjord fremstillede sig dernæst personlig for dem og vand t straks deres Hjerte, saa de lovede at virke for, at han med Statsunderstøttelse kunde studere ved Polyteknisk Læreanstalt. Samme Aar var Monrad bleven Over- skoledirektør, og de to ansete Professorer henvendte sig nu til ham om at tage sig af Fjord. Saaledes kom Fjord i Forbindelse med den Mand, der fik størst Indflydelse paa hans Løbebane. Da Bevil­ lingen til fortrinlige Seminaristers Videreuddannelse blev givet (1856),