DanmarksLaereHojskole_1856-1906

9 dem med Raad og Vink, ja han fortsatte endog dermed i sin ny Ministertid, selv da h an ikke var Kultusminister. 5. Hold blev dog det sidste, der nød godt af hans Paavirkning. Krigen 1804, der ogsaa rystede Kursus’ets Ro, tilintetgjorde Monrads politiske Stilling, saa han efter kort Tids Forløb drog til Egne, saa fjernt fra Danmark som muligt. Og da han vendte tilbage til sit Fædreland for atter at stille sine rige Evner til dets Tjeneste, kom han ikke i nogen Stilling, hvori han kunde virke for sin Yndlingsdatter, de rask op­

voksende Lærerkursus. Men for alle stod han som denne Insti­ tutions Skaber og Mester, og langt ned i Tiden knyttede man gerne hans Navn til Kursus’et. Den daglige Ledelse af de ny Kursus havde Monrad imid­ lertid straks overladt til en anden. Det kunde maaske synes underligt, at denne Sted­ fortræder til Begyndelse selv var Elev paa Kursus’et, for saa vidt han af Kursusmidlerne havde Understøttelse til poly­ teknisk Studium og tillige del­ tog i enkelte af de Monradske Kursus. Men ved nærmere Eftertanke kan denne Ordning ikke overraske nogen. Den unge Lærer, som blev Inspek­ tør for sine Kammerater, var nemlig N ie l s J o h a n n e s F j o r d .

Efter Fotografi 1859.

Fjord, der er født 27. April 1825 paa Holmsland ved Ringkøbing, var typisk Vestjyde. Han var bred og djærv. Bravhed og Retsind, Flid og Udholdenhed, Nøjsomhed og Jævnhed, det var hans Væsens­ træk. Dertil havde h an et rigt, men altid behersket Følelsesliv, en klar Forstand, fast Virkelighedssans, sund t Omdømme og dyb Alvor* der dog altid fortonede sig i et hyggeligt Lune. I Arv fra sin Fade r havde han faaet de særlige Anlæg, der skulde gøre ham selv til en saa fremragende Mand. Jesper Nielsen Fjord (1795—1849) var nemlig ikke blot en fortrinlig Skolelærer, men tillige en særdeles dygtig Landmand : sin Skolelod og en tilkøbt Gaard gjorde han til et Mønsterbrug, og med Hensyn til Planteavl var han Foregangsmand.

Made with