DanmarksLaereHojskole_1856-1906

133 Petrarca, Boccaccio og Chaucer. Fyldigt behandles R e n æ s s a n c e - d i g t n i n g e n i Italien, Spanien, Frankrig og fremfor alt England (Shakespeare og hans Samtid). Ogsaa den f r a n s k e K l a s s i c i s m e og E n g l a n d s D i g t n i n g i 17. og 18. A a r h u n d r e d tages ret ud ­ førlig, den f r a n s k e O p l y s n i n g s l i t t e r a t u r mindre indgaaende og væsenlig kun efter dens rent æstetiske Sider, eftersom den for øvrigt behandles under Historieundervisningen. Endelig gennemgaas de t y s k e K l a s s i k e r e indgaaende, og der gives en kortere Udsigt over det 19. A a r h u n d r e d s vigtigste Litteraturer. — Overalt gives der Prøver af de mest karakteristiske Forfatteres Skrifter. Historie. 6 Timer ugl. Til Forstaaelse af Planen for Undervisningen i dette Fag maa det huskes, at 6 Bifag er udskilte fra Hovedfaget, men som Regel af de studerende tages sammen med dette. Ordningen er derfor saaledes, at Bifagene udgør et nødvendigt Supplement. Naar man f. Eks. under Verdenshistorien næsten forbigaar Oldtiden, da er det fordi Verdenslitteraturhistorien, Religionshistorien, Kirkehistorien og Kunsthistorien forener sig om at give Hovedtræk af Oldtidens Kulturliv. Tilsammen danner de historiske Fag en fast bygget Enhed, med 17 Timer ugenlig. Derved opnaas det, at man kan spænde over et — i Forhold til Kursus’ets Varighed — meget stort Stof. Der gives først Deltagerne en Oversigt over de historiske Kilders Art og Arbejdet med dem: et Indblik i Historikerens Værksted til Forstaaelse og Vurdering af hans videnskabelige Resultater. Talrige Eksempler hentes med Flid fra østerlandsk og hellenisk-romersk Oldtidshistorie, netop fordi den ellers ikke gennemgaas i Sammen­ hæng. Jævnsides hinanden gaar dernæst Gennemgangen af Nordens Historie og Behandlingen af Verdenshistorien. N o r d e n s H i s t o r i e : I Foredrag, blandet med Samtaler, gen­ nemgaas O l d t i d s l i v e t og M i d d e l a l d e r e n s H i s t o r i e , særlig de betydningsfuldeste Kulturepoker, Danmarkshistorien som Regel ud- førligst, Norges, Islands og Sveriges Historie til Dels noget mere ko rt­ fattet. Mest Vægt lægges der paa Stats- og Samfundsudviklingen. Foredragsvis skildres dernæst enkelte Personligheder og Knudepunkter i d e n n y e r e og n y e s t e T i d s H i s t o r i e , særlig i Danmark og Sverige; Forfatningsudviklingen i 19. Aarhundrede henvises dog til Behandlingen af »Danmarks Statsforfatnings- og Statsforvaltningsret« (se nedenfor). V e r d e n s h i s t o r i e n : I Foredrag og i Samtaler paa Grundlag af Kr. Erslevs »Oversigt« og andre Hjælpemidler gennemgaas Mi d ­ d e l a l d e r e n . Dernæst b e h a n d le s foredragsvis F r a n k r i g s H i s t o r i e