DanmarksLaereHojskole_1856-1906

124 sidste er mere fremtrædende paa det større Kursus, hvor der haves mere Tid til Raadighed, og hvor Deltagerne i Reglen er færre i Tal og mere modne. Fonetik (med S p r o g h i s t o r i e ) . Fonetik har 2 Timer ugl., hvortil der fra 1905 er lagt 1/2 Time til Gennemgang af sproghistoriske Spørgsmaal. Undervisningen indledes med Øvelser i at gengive et Stykke dansk Poesi eller Prosa med Lydskrift, hvorved man efterhaanden gaar fra en temmelig grov Skolelydskrift til en nøjagtig Lydbeteg­ nelse med »Dania«s Lydskrift. Jævnlig skrives et Stykke først saa- ledes, som det lyder ved en omhyggelig Oplæsning, for dernæst at omsættes til utvungen Dagligtale. Det danske Sprogs Lydsystem bliver saaledes foreløbig gennemgaaet, inden der tages fat paa den systematiske Gennemgang af Sproglydene. Med O. Jespersens »Fone­ tik« som Grundlag indøves nu Udtalen af de forskellige Lyd. Størst Vægt lægges paa Dansk, men der tages hele Tiden Hensyn til, hvilke Sprog hver enkelt af Deltagerne fortrinsvis giver sig af med. Tilsidst afholdes Øvelser i Læsning af Lydskrifttekster i forskellige Sprog. Undervisningens Form er væsenligst Samtaler. Af og til gives der enkelte skriftlige Opgaver. Paa mange Punk ter fører Undervisningen naturligt ind paa Drøf­ telsen af mere almindelige s p r o g h i s t o r i s k e Spørgsmaal. Tidligere førte dette dog kun til Randbemærkninger til forskellige Afsnit af Lærebogen; men for at skaffe denne Side af Undervisningen større Fylde og Sammenhæng er der nu dannet et helt Tillægsfag, idet der i Foredrag gives en kortfattet Ud s i g t o v e r S p r o g v i d e n s k a b e n og d e n s R e s u l t a t e r efter følgende Plan: a) Om Sprogslægtskab, b) De indo-europæiske Sprog, deres Udbredelse og vigtigste Ejen­ dommeligheder (med tilhørende Etnografi), c) Kort Fremstilling af et Par ikke-indoeuropæiske Sprogs Bygning, d) De grammatiske Kate­ gorier; Forholdet mellem Grammatik og Logik, e) Sprogets Fo ran ­ dringer (lydlige og syntaktiske; Betydningslære). Dansk (med Oldnordisk, norsk Landsmaal og indtil 1898 Svensk). Hvorvel Modersmaalet i 1889 endelig havde faaet en Plads paa det lange Kursus (S. 85), var det dog først ved Omordningen 1895, at Faget fuldt ud kom til sin Ret: ny Lærerkræfter traadte til, Time­ tallet øgedes, Kursus’ets Anlæg blev et helt andet, Kursusdeltagerne kaldtes til et indgaaende og selvstændigt Arbejde med en Indtrængen baade i Sprog og Litteratur, som hidtil ikke var kendt. Faget var dermed helt omskabt og forynget.