DanmarksLaereHojskole_1856-1906

98

skænkede dette Spørgsmaal nogen videre Opmærksomhed«. Man maatte blive enig om en virkelig Plan for disse Kursus, hvis man overhovedet vilde opretholde dem. Hidtil havde der slet ikke været nogen Undervis­ ningsplan, end ikke noget Lokale; Eleverne maatte vandre lange Veje fra den ene Læ rer til den anden. Man vidste ikke, hvem der havde Tilsynet, den egenlige Ledelse. Det gik næppe an at fortsætte Kursus af den Art. Og hvorfor maatte kun Realskolens Lærere faa Del i dem? Større Økonomi maatte gennemføres. N u kostede den enkelte Elev Staten henv. 1600 Kr. Som Aarskursus’et var, burde det ikke opretholdes. Hellere da anvende Summen til de korte Kursus. O r d f ø r e r e n : Et særligt Lovforslag om et Fortsættelsesseminarium havde næppe heller Udsigt til at gaa igennem. P. J ø r g e n s e n : Fortsættelsesseminariet var uheldigt, fordi det delte Lærerne i Klasser. Skulde det oprettes, burde det lægges vest for Store­ bælt. Men hellere forøge Midlerne til de korte Kursus. K u l t u s m in is t e r e n : Hvad Berntsen krævede af det etaarige Kursus var netop det, der skulde opnaas ved Fortsættelsesseminariet. Endnu til 3. Behandling af Finansloven stillede Minister Goos et Ændringsforslag, hvorved han vel fremdeles frafaldt Forslaget om Fortsættelsesseminariet, men ønskede at udvide det etaarige Kursus: Der skulde oprettes en Afdeling for Historie og Geografi samt Pæda­ gogik og Kursus’et udstrækkes til ogsaa at gælde Læ rere ved Seminarier, Borgerskoler og Fortsættelsesskoler, dog uden nogen Forhøjelse af Bevil- lingen. Kontoen skulde da affattes saaledes: »T il Læreres og Lærerinders videre Uddannelse«. O r d f ø r e r e n : Forslaget var kommet saa sent, at man ikke havde kunnet tage Stilling til de t ; men Stemningen i Udvalget gik snarest i Ret­ ning af at indskrænke Aarskursus’et. Paa Udvalgets Vegne kunde han blot henstille at nedsætte Stipendierne; hvad der sparedes derved, kunde anvendes til Feriekursus. M in is t e r e n : Forslaget var Mellemting mellem det oprindelige Forslag og status quo: en Forandring af Kontoens Navn uden Forhøjelse af Mid­ lerne, men ydende en Hjemmel for Udvidelsen af Rammerne. Da man ikke vilde gaa ind herpaa, maatte alt blive ved det gam le; muligvis kunde dog Stipendierne nedsættes. Dermed var det endnu ufødte Forlsættelsesseminariums Saga til Ende. Tilsyneladende var Bestræbelserne for al faa noget andet og bedre ud af det elaarige Kursus endt i det haabløst negative. Fortsættelses­ seminariet blev ikke til noget, og Folketingets Finansudvalg tænkte paa at indskrænke, ja endog ophæve Kursus’et. Men under Forhandlingerne var der dog saaet nogle Frøkorn, som snart skulde spire. Derved opnaaedes et Udbytte, der var mere værd, end Fortsættelsesseminariet, selv under heldige Forhold, kunde være blevet. 2. Aarskursus’ets Omdannelse og første Udvidelse (1895).