DanmarksGamleHovedstad

KØBENHAVN C. 1700

G - Bodener exe.

at føre Befæstningen d irekte fra Vartov taarne t og ned til nuvæ r end e Langebro, der blev bygget 1685 og af hvilken sidste P ro sp ek te t S. 28 giver et in teressan t Billede. H e r v e d fremkom den næste store Udv ide lse af København , da F r e d e r i k s - h o lm s K v a r t e r e t 1667 blev anlagt paa den fra Kallebodstrand i ndvundn e op ­ fyldte G r und . Og da saa samtidig Kastelsbefæstningen blev fuldført og Vo ldene omk ring Ch ristian shavn u n d e r Ch ristian V blev ført ud til H a v n e n s N o rd end e , var Ringen omk ring København fra Kallebodstrand til Ø r e s u n d draget. Paa P r o ­ spek tet i „ Ind ledn ingen " S. VII ses Befæstningsringen tydeligt. København havde nu faaet den Begrænsn ing , som først Vo ldenes Fjærnelse sku lde gennemb ryde. Men indenfor Vo ldene og i H a vn e n fortsattes Udv ik lingen . København var nu blevet den e n e v æ l d i g e K o n g e s R e s i d e n s s t a d . Paa hans B u d rejste nye og pragtfulde B y kv a r te r e r sig, først og fremmest K o n g e n s N y t o r v m e d - d e store og fo rnemme Adelspalæer: Gy lden løve s (Cha rlo ttenbo rg ) Niels Ju e ls (Thotts Palæ), F rederik Ahlefeldts (nu Hotel d ’Angleterre), B jelkes (nu Maga­ sin du No rd ), med Gje thuse t, Hovedvag ten og Kongens S tatue omgivet af Haveanlæg, og de rnæst d e t æ l d r e A m a l i e n b o r g med sine sm ukk e H a v e a n ­ læg. N u i nd sk rænk e r K un s tn e rn e sig ikke til at optage B y e n i Fug leperspek tiv , nu former dens To rve og G ad e r sig til P ro sp ek te r for Kun s tn e rn e s Øjne , der hidtil ikke har havt synderlig Sans for denne Side af vor Hoved s tad s Ydre. P r o ­ spek te rne af Amalienborg, Kongens N y to r v og Slotspladsen bære r V idne herom. Efter Ch ristian V ’s ret storslaaede Byggeperiode ind træde r der u n d e r F r e d e ­ rik IV en Stilstandsperiode, i hv ilken kun de i og omk ring København s Slot foretagne Ombygn inge r (Slottet selv og Kancellibygningen) særlig kan bemæ r­ kes. Pa a en forfærdelig Maade afbrydes denne Pe riode af København s Ilde­ b rand Ok tob e r 1728. Men herefter følger saa u n d e r Ch ristian VI og F r ed e ­ rik V en saa mærkelig og storslaaet Byggeperiode, som København ikke har set Mage til siden Ch ristian IV ’s Dage. Særlig g ruppe re r Byggev irksomheden sig om Christiansbo rgs Opførelse og Pa læe rne omk ring Amalienborg P lad sen med F rede rik V ’s Ry ttersta tue, den nye F r e d e r i k s s t a d , hvo r Adelen rejste Pa læ ved Siden af Palæ. Men ru n d t omk ring i By en s Gade r tittede skønne

x