DanmarksGamleHovedstad

KURFYRST AUGU STS TU RN ER IN G med en tysk Ridder paa Am agertorv 1557

“ er

udlagdes til Bebyggelse. D en gamle Østervo ld blev nedlagt og Gotersgade an ­ lagdes paa dens P lads, Øs te rpo rt ved Østergade blev nedrevet og P laner u d ­ kastedes til Omd ann e ls en af den lille Forstad, som havde dannet sig paa det nuvæ rende Kongens Ny to rv s P lads og længere ud imod Stranden. Snart førte nye store Gadean læg By trafiken ned imod denne P lads som i Fremtiden skulde blive By en s C e n t r um og Hovedp lads, og til hvilken der ligeledes senere aab- nedes Adgang fra H a vn e n ved Anlæg af N y h a v n s Kanalen. Hv ilken Forskel naar man betragter det naive og fejltegnede men dog ret anskuelige P r o s p e k t a f K ø b e n h a v n fra 1 5 9 6 (S. 4), set fra Nordøst, hvor hele den foran Ø s tm u r e n og N o r dm u r e n liggende ubebyggede Strækning frem­ træder saa stærkt, og sammen ligner det med P rospek te t af København fra Be ­ lejringen 1658 (S. 12-13), hvo r By en s Vestside og No rds ide lige til Ø re sund er oprullet for B likke t og giver det mest anskuelige Billede af den kolossale Udvidelse, som har fundet Sted i Ch ristian den Fjerdes Tid. I Kongens senere Regeringsaar hæmmede s hans tidligere saa rastløse V irk ­ somhed , og und e r F rede rik III gik Arbejdet endog tildels i Staa. Kun paa Slots­ ho lmen udfoldedes en betydelig V irk somhed ; her byggede Kong Frederik Bib­ lioteket med Kun s tkamme re t, og Ren teme s te ren H en r ik Muller opførte Ny - børspartiet i Fortsættelse af Bø rsen og det smukk e store Bo ldhus, hvor senere Kancellibygningen blev rejst. P r o s p e k t e t a f S l o t s p l a d s e n 1 660 med Arve- hyldingen (S. 16) viser disse nye Anlæg. Men saa kom Krigen 1658 og Belej­ ringen 1658 — 1660. Disse U ly k k e r viste, hvorfra den største Fare truede H o ­ vedstaden , da Sv en sk e rn e hin Feb rua rna t 1659 gik over Kalvebodstrands Isdæk­ ke og nær havde trængt ind gennem det saarbare Punk t, hvor Bybefæstningen sluttede til Slotholmsbefæstningen. Dette aabnede Øje t for Nødvend igheden af

IX