CommSkatterAfDeFasteEjendomme

89

communalc Forhold. Det maa ogsaa erkj endes for en me­ get mislig Omstændighed, at denne Skattebasis ikke blev ombyttet med en anden, forinden den Byrde, den skulde bære, voxede saa stærkt, at selv de ivrigste Modstandere af den almindelige personlige Beskatning fandt det umu­ ligt at gaae videre ad denne Vei, da der blev Spørgs- maal om at tilveiebringe forøgede Indtægter for at af­ holde Udgifterne ved de store nye eommunale Værker og Foranstaltninger. (Indenrigsministeriets Skrivelse til Ma­ gistraten af 7de Februar 1854 , Departementstid. 1854. p. 2 7 1 - 2 7 2 , Noten). Det var navnlig Fattigskatten, der tyngede saa stærkt paa denne Skattebasis og bragte dens Byrde til den Høide, den havde i 1861 , hvortil medvir­ kede Aarsager, der tildeels vare af forbigaaende Natur, nemlig foruden Fattigvæsenets sædvanlige Udgifter, Dæk­ ningen af dets ældre Gjæld og Opsamlingen af dets forbrugte Legatcapitaler, samt Følgerne af enkelte Dyr- - tidsaar. Det er imod denne Skat, at de stærkeste Kla- gar have reist sig, baade fordi den aldeles ikke svarer til den Hovedfordring til en retfærdig og billig Skat, at Byrden skal svare til Evnen til at bære den, og fordi dens Størrelse, naviilig saa længe den var i Stigen og og under den med Stigningen samtidige uheldige Stil­ ling for Grundeierne, faldt trykkende paa flere af disse. Skal der overhovedet skee nogen væsentlig Forandring i Beskatningsreglerne, da maa det blive paa denne Skats Omraade. C. Brolægningsskatten. Det er forklarligt, at man i en ældre Tid kunde komme til at lade hver Eier brolægge udfor sin Grund og at man afløste dette Forhold med at lade Eieren i samme Forhold, som han havde bekostet og vedligeholdt sin Brolægning, bære Deel i de Omkostninger, som Com- munen, efterat have overtaget Omsorgen derfor, anvendte derpaa. Men det maatte under mere udviklede Forhold