CommSkatterAfDeFasteEjendomme

88

skattede Eiendom udenfor Voldene omtrent samme Grund­ skat som den lavest beskattede indenfor Kjøbenhavns og Ohristianhavns Volde. B. Forbindelse med Statsskatten Bygningsafgiften. At Sta­ ten i Begyndelsen af dette Aarhundrede under en stærk Trang til hurtigt at skaffe forøgede Indtægter benyttede en Skattebasis som denne, kan have været fuldkommen vel begrundet i Forholdene, og dens Ufuldkommenheder bør saa meget mindre bebreides Datiden, som det vistnok ikke var Tanken, at Skatten skulde være vedvarende. Som en Skat', der sknlde omfatte hele Riget (ogsaa Norge og Hertugdømmerne), maatte den see til at træffe Bestemmelser, der kunde tilveiebringe en vis Lighed over hele Riget, men derved udelukkedes aldeles Muligheden af, at der kunde tages Hensyn til de enkeltes Eiendom - mes Beliggenhed indenfor den enkelte Kjøbstads Grænd- ser, hvilket endnu mere blev umuligt, naar hensees til, at de samme Regler skulde anvendes paa visse Arter af Landbygninger, hvis spredte Beliggenhed omkring i alle Dele af Landet gjorde en Sammenligning aldeles uiværksættelig. At man fremdeles har beholdt denne Statsskat endogsaa med nogen Forhøielse, der nødven­ diggjordes ved Pengenes dalende Cours, men som dog tildeels igjen bortfaldt ved Møntfodens Forandring, finder kun sin Forklaring i den vedvarende Trang til denne Indtægt og Vanskeligheden ved at forandre Skattegrund­ laget. Derimod var det en meget uheldig Tanke at an ­ vende denne Skattebasis paa de communale Skatteforhold, og dette sees ogsaa kun at være motiveret ved Vanskelighe­ derne ved at iværksætte en directe Ligning efter For­ mue og Leilighed, skjøndt disse Vanskeligheder dengang ikke vare større, end de senere ere bievne, men snarere mindre. At de dengang ikke bleve overvundne, maa vistnok væsenlig tilskrives Datidens mindre udviklede

Arealskatten. Som forklaret staaer denne i nøieste