CommSkatterAfDeFasteEjendomme

79

sion af Loven af 19de Februar 1861 udtalte Magistra­ ten blandt Andet s. Departementstidenden 1 8 6 4 p. 8 3 4 tt', »at det Beløb, hvortil de enkelte Skatter erefixerede, hver­ ken kan siges at være trykkende for Eiendommene at udrede, saaat det burde nedsættes, eller utilstrækkeligt til at tilfredsstille Communens Behov og de Fordringer, Eierne af samme stille til Communen, saaat det burde forhoies, ligesaalidt som de enkelte Skattebestemmelser kunne siges at medføre en væsentlig Ulighed i Skatte­ byrden for Eiendomsbesidderne«. Der fremhæves den væsenlige Lettelse, som Grundeierne have faaet derved, at Skatterne fixeredes ved Loven af 19de Februar 1861 og oplyses ved Anførseler (af Budgetterne), at medens siden Aaret 1861 , i hvilket Aar der for sidste Gang ud- skreves Skatter efter de ældre Skattelove, altsaa 18 6 2 , 1863 og 186 4 (efter Budgetterne) Eiendomsskatterne alene som Følge af ældre Bygningers Udvidelse eller nye Bygningers Opførelse i 3 Aar ere stegne med 1 2 ,5 0 0 Rd. og for de uforandrede ældre Bygninger ere bievne de samme, er den personlige Skat, som tidligere opkræ­ vedes igjennem Nærings- og Hjælpeskatten og nu udre­ dedes igjennem Indkomstskatten, i samme 3 Aar stegen med c. 1 3 0 ,0 0 0 Rd., af hvilket Beløb efter de ældre Skattelove en væsenlig Deel vilde være faldet paa de faste Eiendonnne, der nu ikke havde faaet en forøget Byrde. De faste Eiendomme kunde derfor efter Magi­ stratens Formening ikke antages bebyrdede ved de af dem udredede Skatter. Magistraten havde derhos frem­ hævet, at der derved, at Eiendomsskatterne ere bievne fixerede, er dannet en saadan Overgangsperiode, som maa ansees absolut nødvendig, naar Talen er om at forandre System for Skattepaaligningen af faste Eiendomme og at forlade et gjennem et halvt Seculum fastholdt, i mange* saavel Eiendoms- som Leieforhold indtrængt og i den almindelige Bevidsthed optaget Princip for Beskatningen. Der maa nemlig først hengaae et længere Tidsrum, hvori