CommSkatterAfDeFasteEjendomme
78
blive bebyggede, thi det gjælder kun om de smaa Grunde, for hvilke Grundskatten dog altid maa blive en reen Ubetydelighed, hvorimod for de større Grunde, der be nyttes til Havebrug og Dyrkning, Beliggenheden har en ganske overordentlig Betydning med Hensyn til den Ind tægt, som drages af disse, og Skattens Størrelse burde derfor ogsaa have været rettet derefter. Hvis Beliggen hedshensynet udelukkende var blevet lagt over paa Grun dens Værdi, i hvilket Tilfælde man formodentlig havde overført Principerne for den indenbyes Grundtaxt paa de udenbyes Grunde, vilde Beliggenheden have haft langt større Indflydelse paa Skattens Størrelse. Magistraten udtalte sig iøvrigt imod en Bestræbelse blot for at for andre Lovgivningen om den udenbyes Grundtaxt, da mange andre vigtige Puncter i den communale Skatte lovgivning trængte til nærmere Overveielse. Det Andragende til Rigsdagen, som er berørt i Be gyndelsen af denne Betænkning og som af Bestyrelsen for Kjøbenhavns udenbyes Grundeierforening indgaves under 17de October 1862 , henholder sig i alt Væsen ligt til de tidligere lignende Andragender. Det foranle digede Indenrigsministeriet til i sin Skrivelse til Magistra ten af 25de Februar 1863 at udtale, at det ikke med Føie kan paastaaes, at Grundskatten virkede uforholds mæssigt trykkende i Forstæderne, og at der derfor ingen Anledning var til at underkaste Grundtaxtansættelsen Revision efter Lovens § 6 , hvilket ogsaa maatte ansees bifaldet af Rigsdagen, der uden Bemærkning havde mod taget en Beretning om disse Forhold. Om Vandskatten yttrede Ministeriet, at der aldeles ikke burde være Tale om nogen Lempelse for dens Vedkommende, da hver udenbyes Eiendom faaer et bestemt Vederlag for Skatten og kan unddrage sig for denne ved at undlade at be nytte Communens Vand. I en Skrivelse til Indenrigsministeriet af 15de Sep tember 1 8 6 4 med Hensyn til den da forestaaende Revi
Made with FlippingBook