CommSkatterAfDeFasteEjendomme

18

til on vis Brug, en vis Bebyggelsesri]aade af dem, og sættes derved til en høj Værdi; men ifald enkelte eller tiere ældre Bygninger i denne Gade i sin Tid ikke ere opførte med denne Brug for Ø je, vilde den fortrinlige Beliggenhed ikke komme dem til Gode. Skatteforhøjelsen vilde imidlertid uanseet dette ogsaa finde Sted for deres Vedkommende. Mindretallet maa udtrykkelig fremhæve, at det ikke vil hævde nogen Kjøber af en Ejendom Ret til at vente, at de Skatter, der hvile paa Ejendommen, naar han kjø­ ber den, ikke skulde kunne forhøjes; det vil kun gjøfe gjældende, at Forhøjelsen skal finde Sted for at skaffe det Offentlige Indtægt, men ikke til Fordel for andre Ejere, der ved Erhvervelsen af deres Ejendomme ikke have været stillede mindre gunstigt end han. Nu er det sandt, at den Uret, som formenes at vilde blive en Følge af Forslaget, indtræder ikke strax med sin hele Vægt, den er i Begyndelsen ubetydelig og stiger kun gradevis; er Forholdet imellem en Ejendoms Skatter før og efter en Forhøjelse som 4 til 5, vil der hengaae 20 Aar, inden Forhøjelsen indtræder; er For­ holdet som 7 til 8 , vil der hengaae 1 2 '/ 2 Aar, og er den som 1 til 2, vil der endog hengaae 50 Aar. Dette er dog kun en Formildelse ikke en Ophævelse af denne Uret, men ganske vist bør man foretrække Forsliget med en saadan Overgangstilstand, fremfor uden den. Vilde man følge Hovedtanken i Flertallets Forslag uden at gjøre sig skyldig i den her paaankede Uret, maatte man formentlig ved Siden af en eventuel ny Skat beholde en ældre, en G illllllie!skilt. Man kunde da bibeholde den Divisor, hvormed Flertallet vilde have enhver Ejendoms Værdi divideret, for derved at udfinde denne Ejendoms Skattebyrde, men den skulde i den •Hensigt divideres ind i et andet Tal end det, der i Fler­ tallets Forslag fremstiller Ejendommens Værdi. Enhver af de nuværende Ejendomme skulde da i Skatte