CommSkatterAfDeFasteEjendomme

.16

træde ikke ubetydelige Forandringer i mange af de nær­ værende Ejendommes Skattebyrde; 9 aaledes vilde en Del Ejendomme her inde i Staden faa den dobbelte Skatte­ byrde af den, de nu have, andre vilde kun komme til at svare i Skat 2/ z af, hvad de nu svare, medens For- skjellen vilde paa mange Steder udenfor Staden blive langt betydeligere. Heri er Aarsagen t i l .min Betænke­ lighed ved at slutte mig til Forslaget, thi jeg er bange for, at den opnaaede Simpelhed vindes paa Retfærdigheds og Billigheds Bekostning. Det er nemlig min Formening, at naar Talen er om Skatter paa faste Ejendomme, er i Almindelighed den Sætning rigtig, at en gammel Skat er en retfærdig Skat; thi ifald en saadan. Skat ikke har været det fra Begyndelsen, er den bleven det ved en Udjævning i Ti­ dernes L ø b , og at man derfor ikke uden paatrænsæride Nødvendighed skal forandre de bestaaende Ejendoms­ skatter. Efter Forslaget gjør man dette uden at have den Hensigt at ville tilvejebringe en større Indtægt igjen- nem Forandringen; tværtimod, man eftertragter kun en anden Fordeling af den samlede Skatteindtægt. Til Grundlag for denne Fordeling lægges en Vurdering af de faste Ejendomme, der med Hensyn til Skatte­ ansættelsen forekommer mig vilkaarlig. Man gaaer nemlig derved ud fra, at en Ejendoms Værdi kan bestem­ mes alene af dens mere eller mindre gunstige Beliggen­ hed, i Forbindelse med det Beløb, hvorfor dens Bygnin­ ger ere brandforsikkrede. Det synes mig, at man der­ ved fæster -Øjet formeget paa Ejendommene og for lidt paa disses Ejere, der dog ere dem , der skulle udrede Skatten. Det er billigt, at Skattebyrden rettes efter Skatteevnen; men det er formentlig urigtigt, at den Skatteevne, en Ejendomsbesidder, som saadan, er i Be­ siddelse af, staar i Forhold til hans Ejendoms gunstige Beliggenhed sammenholdt med Størrelsen af dens Byg­ ningers Assurancesum. Skulde der paalægges Ejendom