CommSkatterAfDeFasteEjendomme

15

genes Værdi. Skulde Misforholdet til den ene eller den anden Side blive betænkeligt, vil Benyttelsen af § 7 andet Stykke i alt Fald kunne raade Bod derpaa. Til § 9. Ogsaa Forholdene i Overgangstiden have fremkaldt Meningsulighed i Commissionen uden at foranledige Æ n ­ dringsforslag. Undertegnede Larsen, der anser det fuld­ kommen begrundet, at man skrider til en ligeligere For­ deling af Skattebyrden, maa vel erkjende det for billigt, at der ikke sker altfor bratte Overgange fra den lavere til den liniere Beskatning, men finder, at Forslagets § 9 2det Stykke leder til en altfor langsom Udjævning a fF o r- skjellen imellem den nye og den gamle Skat, idet denne vil vare indtil i 50 Aar. Det forekommer mig tilstræk­ keligt, at Forskjellen fordeles paa 10, allerhøist 20 Aar. Jeg formener ogsaa, at hvor Forskjellen i enkelte Til­ fælde kan synes meget betydelig, vil det enten være i saadanne Tilfælde, hvor Eiendommens Beliggenhed er saa fordelagtig, at den giver gode Bidrag til at bære den høiere Skattebyrde, eller i saadanne Tilfælde, hvor For­ skjellen vel i og for sig er stor, men selv det forhøiede Skattebeløb en lidet betydelig Byrde. Da samtlige andre Medlemmer i Commissionen ere imod mit Forslag, har jeg foretrukket at frafalde dette. E t M in d r e ta l (Kavser) kan af de efterfølgende Grunde ikke slutte sig til Hovedtanken i nærværende Forslag. Det erkjendes villig, at den foreslaaede Ordning er meget simpel, idet den paa en vis Ejendom hvilende Skattebyrde derefter kunde udfindes ved at dividere Ejendommens Værdi med et givet Tal, ens for alle Ejendomme, medens den nævnte Værdi bestemtes ved Sammenlægning af Grundens antagne Værdi og de paa Grunden værende Bygningers Assurancesum. Imidlertid vilde Følgen af denne Ordning blive, at der vilde ind