CommSkatterAfDeFasteEjendomme

130

selv seet fra denne Side, kan det være tvivlsomt, om man i alt Fald ikke for Tiden bor gribe ind i Stats­ skatterne; Bygningsafgiften er nu engang en Statsskat og maa helst vedblive at falde der, livor Staten liar lagt den ; er der Ulemper ved den, er det Statsstyrelsen, som maa afhjælpe dem, og de blive snarere afhjulpne, naar de blive staaende, som de ere, end naar Communen indlader sig paa at udjævne dem. Udjævningen kan ievrigt ikke skee, uden at den ene Grundeier kommer til at betale mere til Staten, end den nuværende Lovgivning paalægger ham, og derimod synes han at kunne gjore en berettiget Indsigelse saameget mere, som denne Skat, langt mere end de efter deres Natur bevægelige Com- muneskatter i den Række af næsten 70 Aar, der ere kengaaede, siden denne Skat i sit Hovedbeløb, og de næsten 60 Aar, der ere hengaaede, siden dens endelige Belob fastsattes, har antaget Charakteren af en Grund­ skat. Skulde de Overveielser, som den nærmeste Tid vistnok vil fremkalde, lede til en Omordning af Byg­ ningsafgiften, ved hvilken der altid maa blive fremtræ­ dende et Moment, som er de communale Skatter uved­ kommende, nemlig Forholdsmæssighed ikke blot inden Communens Grændser, men ogsaa inden Statens Grænd- ser, saa vilde man dog rimeligviis komme til at lade saadanne nye Regler træde i Kraft ogsaa i Kjobenhavn og derved blive nødt til at forlade de Grundlag, som mulig ellers vil blive vedtaget for Communens Skatter af faste Eiendomme. Det er desuden efter den foran udviklede Betragtning af Eiendomsskatterne ikke i sig selv noget, som fortjener at modarbeides, at man ved de foranførte Hensyn kommer til det Resultat, at der i alt Fald indtil videre bliver liggende paa alle kjøbenhavnske Grund- eiendomme en gammel fastslaaet Afgift, omtrent saa stor som 3,5 af alle nuværende kongelige og communale Eiendomsskatter. De foreslaaede Forandringer i de com­ munale Skatteforhold ville da blive mindre følelige, vække