ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst_1914

IS Christian IV ’ s Tid. Den har væ ret ikke saa lidt anseligere. At den har væ ret en H jørnebygn ing har ogsaa gjort sit til, at man har lagt Mærke til den. I al Fald bringer den en saa storstilet Bygn ing som den nu forsvundne Efterslægtens Gaard, der er opført 1640 af Rentemester Henrik Müller, i Erindring. De to Bygn inger har alle de væsentlige Stiltræk tilfælles — lige til den dekorative B enyttelse af H jørnekvadre14). Det kunde endda se ud, som om de skyldtes gan­ ske samme B ygm ester, i al Fald er de samtidige. Ogsaa den christians- havnske Qaard maa væ re bleven til i M i d t e n a f 1 7 d e A a r - h u n d r e d e , i den Periode, da den ejedes af de to christianshavnske B orgm estre Naman Hiort og Jens Sørensen. At Qaarden oprindelig har væ ret B orgm estergaard har blandt andet kunnet m edvirke til den Antagelse, at den skulde liave væ ret Christianshavns gamle Raadhus, skønt B yen aldrig har haft et saadant. Denne lille Gruppe B ygn inger paa Christianshavn har haft sit eget ensartede og fælles P ræg. De tilhører alle den nordiske Renaissance, som den form ede sig i Christian IV ’ s Tid her i Danmark, stærkt paa­ virket fra Nordtyskland og Nederlandene. De er tydeligt nok i Slægt med de samtidige Slotte og Herregaarde, ikke blot ved Material- behandling og hele Byggem aaden — men navnlig ved det P ræ g af Festivitas, af det festligt op livende, der præger — eller har præget disse Bygn ingers Holdning:i:). Men i T y p e er de naturligvis vidt forskellige fra Datidens Konge- og Adelsboliger. De er Gadebygn inger, bestem te til at indbygges i en Husrække. Og de er borgerlige B ygn inger, om de end maa regnes til Datidens Patricierhuse. Paa en Tid, da der paa Christianshavn endnu kun var b ygg e t forholdsvis lidt, og det meste var smaat og tarveligt, for største Delen i B indingsvæ rk, har disse grundmurede Gaarde ganske behersket Strandgaden med deres farverige Facader og dekorative Gavle. Sam ­ tiden var selv meget stolt over, hvad der her var naaet. Med en noget overd reven Begejstring taler W o lfJ;j) 1654 om, at den herlige Købstad »med mange kostelige Bygn inger, grundmurede af Sten op ­ sættes, og andre meget herlige, høje, zirlige og store Huse af Tømm er *) Fra Kristian IV ’s Befæstningsanlæg stammede sikkert ogsaa den nu forlængst ned­ brudte A m a g e r por t , senere ofte istandsat og ombygget. Thurah: Den danske Vitruvius I, PI. VIII.