ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst_1914

17 tilligemed Naboejendommen Nr. 24 i Slutningen af 17de Aarh. tilhørte Cort Adeler, viser ligeledes, at der her fra først af maa have staaet en Renaissancebygn ing. Portalen, hvis Overdel først er paasat i 18de Aarh., har en tydelig arkitektonisk Opbygn ing med svæ re D iamantbos­ ser i Pilastre og Portbue, og Kasetteværk i Buefelterne. Uden at væ re noget M estervæ rk af Stenhuggerkunst er den et V idnesbyrd om Da­ tidens L y st til at markere Indgange paa monumental Vis. Den B y g ­ ning, hvortil Portalen har hørt, maa væ re bleven opført i Christians- havns allerældste Tider. Bygherren har rimeligvis væ ret Christian IV ’s højtbetroede Mand J e n s S p a r r e ( f 1632), der havde faaet den store Grund tilskødet 1623. Det var ham, der i Sydsjæ lland opførte det statelige Sparresholm . At Adelsmænd b ygged e sig Gaarde i et saa udpræget Købmandskvarter, kan ikke undre. D isse Datidens S tor­ kapitalister tog deres Del af den Chance, Handelsvirksomhed bød, og Kongen havde netop vist stor Iver for at faa sine Adelsmænd til at ove rtag e Grunde i den nye B y og b eb yg g e dem. Karréen mellem T o rvegad e og St. Annagade er aabenbart den Del af Christianshavn, der først er bleven b ebygge t paa solid Vis. Her har Opfyldningen væ ret længst fremskreden, og her var der mest Rift om Grunde. Lige paa den anden Side af T o rvegad e er der imidlertid i Nr. 14 — efter senere Ejere, der har givet den dens nu­ væ rende Udseende, d e n r o h d e s k e G a a r d — væsentlige Partier tilbage af en Bygn ing fra Christianshavns ældste B ygg ep e riod e13). {A fb. 9). Oprindelig var den kun i to S tokvæ rk og havde »Spids« mod b egge Gader; den har i Virkeligheden hørt til s a m m e T y p e s o m d e n v i l d e s k e G a a r d . I 18de Aarh. er de to !øverste Etager paabyggede af Vinhandler Mathias Rohde, og ved denne Lejlighed har Bygningen faaet sit nuværende Udseende. De to neder- ste S tokvæ rk har dog endnu i Hovedsagen b evaret deres oprindelige Karakter, omend nederste Stokvæ rk er bleven stærkt ændret af de store moderne Butiksvinduer, og tilligemed hele Bygn ingen o v e r ­ målet i senere Tider. Til at begynde med stod denne statelige H jørnegaard i røde Mursten, og i alt dette røde gjorde de bosserede Kridtstenskvadre i Stikkene over Vinduer og D øre og Facadens mange vandrette Kridtstens Baand sig stærkt gældende. Bygn ingen har i det Ydre ganske svaret til de omtalte christianshavnske Gaarde fra