ChristianshavnsApotek

mål blev byen også delt ved en tværgående kanal med kajgader på begge sider. - Selve byanlægget var, som almindeligt for mange af hin tids byer, formet efter skakbrætprincipet, med en gennemløbende hovedgade (»T o rve­ gade«) delt af et midtertorv, med parallelgader og derpå vinkelret udgående tværgader; et gadeanlæg, som trods nybygninger og gadeudvidelser stadig er bevaret. Udenom bykærnen kom så befæstningen, et voldanlæg i fortsæt­ telse af den gamle hovedstads vold, med bastioner og grave, og med kun én adgangsvej fra landsiden, gennem Amagerport for enden af Torvegade. Det gik kun småt med gennemførelsen af de kongelige planer; der måtte både trues og lokkes for at få handelens folk til at bosætte sig på Christians­ havn; en væsentlig årsag hertil må sikkert søges i, at byen blev anlagt på sumpet og vandfyldt grund, hvor al bebyggelse krævede meget omfattende opfyldningsarbejder. Men det gik dog fremad, og i 1639 var man nået så vidt, at byen gennem en kongelig forordning ophøjedes til købstad; den fik sit eget våben, sit eget kommunale styre og blev iøvrigt tillagt de forskellige rettigheder i overensstemmelse med de sjællandske købstæder. Denne herlig­ hed blev dog kun kortvarig. Der opstod hurtigt forskellige stridigheder mellem Københavns og Christianshavns magistrater, navnlig vedrørende udnyttelsen af havnen, og efterhånden blev det klart for begge parter, at det var bedst at få indført fællesstyre. I 1674 udstedtes da en ny kongelig forordning, denne gang gående ud på, at Christianshavn herefter skulle »indkorporeres og indlives« i residensstaden København. A f Københavns grundtakst af 1689 fremgår, at Christianshavn på dette tidspunkt var jævnt bebygget, og i det følgende århundrede kom der fart i udviklingen. Christianshavn blev hjemsted for store købmands- og indu­ stri-virksomheder, bl. a. for de store oversøiske handelskompagnier; store havnepladser med vicltstrakte kajanlæg gav byen præg af søkøbstad, store pakhuse og administrationsbygninger skød i vejret. De rige købmænd og de store handelskompagniers direktører slog sig ned i Strandgades og Over­ gadernes patricierhuse, hvoraf en del endnu bevarede stadig minder om Christianshavns storhedstid. Et stort problem i tilknytning til anlæget af den nye by var at få skabt en god forbindelse mellem denne og hovedstaden. Der krævedes hertil en række store regulerings- og opfyldningsarbejder. Fra Slotsholmen blev an­ lagt en bred dæmning ud til havneløbet - på dæmningen opførtes en halv snes år senere »Børsen« - og herfra førtes en ny bro (Knippelsbro) over til Christianshavnssiden, hvor den blev landfast på en naturlig dæmning, som