ChristianWinther_III

— 4 6 9 — Saadan var han, og det er en rigtig Poet! I hans Bryst var der lagt en Lyre, hvis Strænge vare som nordisk-blonde Kvindehaar og Foraarets Solstraaler, der stadigt ere nye og dog det Gamle, vi saa tidt have op­ levet. Denne Lyre var dannet af Guld, hentet fra de gamle Ridderborge; rigt prydet var den med nordiske Ornamenter og blidgjort ved Sydlandenes varme Farver; Folkevisens simple, yndige Toner randt ud af den. Saa­ dan gik han over vore danske Vange, medens Vaaren sprang ud og Nattergalene sang omkring ham.

Han lystig var at skue med Strængeleg i Haand, med Blomster paa sin Hue og med brogede Baand. I Højsal og i Stegers han lige frejdig stod; for Dronning eller Terne var lige kjækt hans Mod.x)

Der, hvor han tog Plads, flokkedes omkring ham Alle, som havde et ungt, poetisk dansk Sind. Og hvor fry* dedes de da over hans velbekjendte kjære Stemme!

Som Lærkesang den jubled, saa Skovens Hvælving klang, og det var Folmer Spillemand, der meldte sig med Sang.2)

Da var det, som Livet gjenfødtes i dem, der hørte der- paa, og, naar han tav, blev Alle stille, indtil de bad ham om at synge mere. Dengang han saa tav for bestandig, gjemte man i sit Hjærte hans Sange, for altid paany at tage dem frem og høre dem til For­ i) Sml. Digtn. VII, S. 275. 2) Smsteds S. 208.