ChristianWinther_III

— 4 6 8 — jeg elsker mest det Stille, Milde, det Hyggelige, Skjælmske, Lille kun der er Hjemmet for min Sjæl.

Han siger, at han ikke gad bo i Pragtpaladser med Marmortrapper og Højenloft, men helst i en lille sjæl­ landsk Hytte med Have og Skov. Fossen skræmmer ham, men Kilden kvæger hans Sind; de høje Sne-Fjælde, der vældigt, stolt og koldt knejse mod Skyen, seer han med Skræk paa, men elsker vore grønne Banker, hvor han kan gaa og plukke Violer og Bukkar og møde Old­ tidsminder; naar Verdenshavet brøler, føler han sig æng­ stelig lille, medens vore danske Bugter og Sunde, der kranses af Skov, vække hans Frejdighed og Lyst. Juno- nerne med kulsort Haar og stolte Blikke, der træffe som Lynild, har han ingen Smag for; „nej, HebesVæxt, snehvide Arme, „violblaa Øjne, Læber varme „og blonde Haar kan jeg forstaa.“ De kæmpestore mytologiske Digtninger bryder han sig ikke om , men morer sig ved en lystig, lille, vel­ sleben heibergsk Vaudeville, ved Henrik og Arv eller ved hollandske Billeder fra Folkelivet. Tendensromaner om Statsforvaltning, Kristendom, Pædagogik osv., hader han, men nærer sig ved smaa Noveller om Dagens Liv og Verdens nye eller gamle Skik; halvpoetiske Piofetei og spekulerende Poeter maa for ham gjærne rømme Landet, naar han blot maa beholde dem, hvis Sang be­ viser, at de have ikke kunnet Andet. !) Sml. Digtn. VII, S. 51.