ChristianWinther_III

— 466 — Winther i sin Digtning „Genrebilleder“ lagt sin Kunst­ betragtning i Skuespillerens Mund, naar denne bl. A. siger l) : Træd ikke med forvoven Hu

til nogen Kunstners Helligdomme; med Hjærtet tomt og knust vil Du fortvivlet snart tilbage komme. Men, har Du Kræfter, har Du Kald og klar Bevidsthed om Din Ævne, træd sindig da i Kunstens Hal; •men vær beredt paa Kampens Stævne; thi Kamp Dig venter, hed og haard, med tusend Blendværk, tusend Smerter, og Sejren tidt er uvis, naar alt sluktes Jordelivets Kjærter. Den, som vil høste Laurens Blad ved Banens Meta, uden Anger, maa være vaagen med sit Had til Smigers Gift og Avinds Slanger. Naturen er den første Norm, den er en Kunstners rette Amme; har Kunsten naaet Naturens Form, er bægge to Eet og det Samme. Saa Sandhed som en Lov bør staa og holde hver en Kunstner Stangen: paa Retten Livet skues maa og ikke vise sig paa'Vrangen. Den tredie Lov vel Anstand er, en Gratie, der huldt udbreder sin Glans paa hvert et Punkt og hver en Vej, som Kunstens Yndling træder. En Sjover selv, en Trappetøs, kan jo med Gratie fremstilles, Jens Olsen vorde graciøs, naar blot ved Lunets Magt de spilles; thi Lunet er, som Guldet, lagt til Pryd om Perler og Demanter; det hæver Viddets rige Pragt og skjuler alle stygge Kanter.

!) Sml. Digtn. X, S. 279—83.