ChristianWinther_III

— 464 — og, naar engang foran jeg gaaer, jeg ven ter,— og, naar da Du kommer, gjenfødes os en Vaar, en Sommer, der aldrig til en Vinter naaer.

Ida, hvem Moderen selv havde anbragt i en privat Sindssygeanstalt i Middelfart-Egnen, fulgte hende den 25nde Juni 1882. De hvile Bægge i Chr. Winthers Gravsted, hvor to Marmorstene bære Indskrifterne Julie og Ida. Henri Werliin overlevede dem til den 7ende Novbr. 1892 og sænkedes saa i samme Grav.

Christian Winthers synlige Minde iblandt os er hans Grav og hans Digtning — bægge kjære for os. Det græske Folk havde i Oldtiden en Poet, det elskede, saa- ledes som vi Christian Winther; det var Euripides. Ogsaa han døde borte fra sit Fædreland, nemlig i Macé­ donien; og, skjøndt Athenienserne sendte et Gesandtskab til den macedoniske Konge Archelaus for at faa Dig­ terens Lig udleveret, negtede Kongen det; man lod da til Ære for ham opføre et prægtigt Gravminde nær Hovedstaden og ved en Kilde, hvis krystalklare Vand bragte den Forbigaaende til at standse og derved mindes Euripides. Ogsaa Chr. Winthers Grav har faaet sit Æreminde nær Hovedstaden; den krystalklare Kilde derved er hans Sang; Enhver, som ud igjennem Tiderne hører den, vil standse og ofre denne Digter en taknem­ melig, en indholdsrig og stemningsfuld Tanke, Paa Euripides'es Gravmæle stod der: „ D it Minde m l aldrig forgaa“. Det Samme kunde være sat paa Chr. Winthers.