ChristianWinther_III

— 4 4 2 — Han blev forknyt — ban løb — han løb; han burde blevet for at true den altfor elskovssyge Frue,

saa havde hun vel givet Kjøb. — Men Sagen, seet i denne Ramme, faaer dog en anden Karakter! Ifald min Gisning rigtig er, jeg vilde netop gjort det Samme som Hr. Jacobsen! — Tænk nu over den Ting! Den eneste Fodtur, jeg hidtil har foretaget mig, er hen til Café de la Régence . . . Naar jeg g^aer — eller kryber derhen, ledsages jeg for det Meste af min ube­ skrivelig velsignede Hustru. Jeg lider af stærk Svim­ melhed, og mine Undersaatter ere meget uvillige. For­ resten lider jeg ingen Smerter, æder og drikker som sædvanligt og sover taaleligt. Hvad kan de 80 Aar forlange mere? — Hvis De for Sne og Sjap har kunnet komme ind i den kjære By, saa beder jeg Dem at tage Hatten af for Hesten — ikke Manden — paa Kongens Nytorv og forsikre den om, at jeg tidt tænker paa den og alt det Andet. — Naar Weyse ved en Families Bord havde befundet sig vel, plejede han altid at sætte sig til Pianoet og fantasere. Engang hos Admiral P. Wulff, hvor ogsaa jeg var, satte han sig anden Gang hen og spillede henrivende; men han endte sin Komposition med et Løb op til den allersidste Tangent og slog saa med Haanden, den højre, ud over Tabulaturet og sagde: „Nu er der ikke iler!“ Uden at vove at sammenligne mig med Weyse, maa jeg dog ogsaa her sige det Samme. Min Hustrus Befindende er kun taaleligt; hendes Kræfter aftage, og det er intet Under. Men hendes Mod er altid det samme — Gud være lovet! —