ChristianWinther_III

— 4 4 1 — i Aaret 1830 studerede. Hvoraf det kommer, veed jeg jo ikke; men jeg kommer tidt til at mindes et Billede i det derværende leuchtenbergske Galleri, nemlig Joseph og Potiphars Hustru. Maleren mindes jeg ikke; men det var et stort Navn. Fru Potiphar var dejlig . . . . Saaledes søge alle Malerne jo at fremstille hende, maa- ske for endmere at bevise Josephs store Dydighed. Var det ikke interessant at male hende styg? Hr. Joseph Jacobsen nu staaer for Verden som et Dydsvidunder; jeg veed dog ej, hvorpaa man grunder

al den Berømmelse, han faaer: hans Navn er blevet til Symbol; Historien om ham man søger forgjæves ej i Børnebøger, som læses nu fra Pol til Pol. Jeg troer nu ikke blindt paa Sagen, fortalt som hist; jeg mener saa: ved Gisning kunde man vel faa lidt mer Sandsynlighed for Dagen. Hvordan var da Fru Potiphar? Var hun saa ung, saa sød og yndig, som hun begjærlig var og syndig? Der siges ej, hvordan hun var! Maaske hun da var grim og gammel og holdt sin Ryg ej ganske ret og led af giftigt Aandedræt; hvad Under da, at han blev vammel? Var hun befængt med Skab og Fnat, med sorte Tænder eller ingen? Ja, saa forstaaer man bedre Tingen, at han sig frabad saadan Skat. Og kan man saa vel undres paa, at Joseph Jacobsen led ilde ved Det , Fru Potiphar ham vilde, og tænkte: „Det er bedst at gaa!“, og at, da hun tog paa at nappe, for ham i Snaren at faa fast, han brugte sine Ben i Hast; men derved misted han sin Kappe.