ChristianWinther_III

— 4 3 5 — Var Du ikke glad derhjemme i den svale, grønne Lund? Klang da ikke der Din Stemme altid frejdig, frisk og sund? Han trænger paa og spørger: „Hvorfor kom Du dog her?“, og da svarer Dompappen: „Jo, med Rædsel fik jeg høre,

at min søde, muntre Viv fanget var og maatte fere her et bittert Sorgens Liv; saa lod jeg mig ogsaa fange for at være hende nær; men om Toner eller Sange er der aldrig Tale mer.

Flere Gange fik han i sin Udlændighed ldart at mærke, han ikke var glemt af sine Landsmænd eller i sit Fædreland. I et Brev til Const. Hansen fortæller han d. 6te Febr. 1876x): „To danske Kunstnere, som jeg slet ikke kjender personligt, Hr. Otto Bache og Hr. F r i­ strup, sendte mig for en Maaned siden, en stor For­ æring, ledsaget af en særdeles smuk Skrivelse fra Hr. Bache. Foræringen er et meget stort Billede, en sjæl­ landsk Egn, jeg troer i Nærheden af Frederiksværk, med Staffage. Landskabet er af Fristrup, Køerne, Malke­ pigen og Manden af Bache. Vi synes, at Billedet er godt meget godt; men det har desværre ikke været os mueligt at give det en fordelagtig Plads paa vor Væg. “ Da han fyldte sit SOnde Aar, modtog han følgende Skrivelse fra den danske Studenterforening: Hr. Professor Chr. W inther! Som Repræsentanter for den Forening, i hvis Stiftelse De for over et halvt Aarhundrede siden har havt saa væsentlig en Del, og v) Breve fra og til C. W., S. 235. 28*