ChristianWinther_III

— 4 2 8 — brysk. Lev vel! Hils Deres Søn S igurd fra mig — ham kan man jo haabe at se i Tiden — og Alle, der ellers mindes de Bortdragne. Deres med altid lige trofast Venskab Julie Winther. Man kan jo ikke fordølge, at den Passus i dette Brev, som omtaler Grundene til Familiens Bortrejse fra Danmark, fuldstændigt vender op og ned paa Fakta. Hvorledes Opbruddet skulde fri Chr. Winther for Alder­ domsbekymringer, og hvorledes det skulde blive billigere at bo i Paris end i Kjøbenhavn, er ikke let at forstaa. Det er ikke i Overensstemmelse med Virkeligheden, naar Fru Winther siger, at de forlod Danmark, fordi hun og Ida maatte sørge for Chr. Winther; det var jo netop Det, de ikke gjorde. Det lader da ogsaa til, at dette Brevs Udtalelser ere faldne Const,. Hansen lidt vel tungt for Brystet; han synes slet ikke at have svaret Fru Winther paa dem, men skriver derimod d. 21nde Dec. til hendes Mand: „Jeg blev jo lidt overrasket, da jeg hørte tale om Rejse, og blev meget bedrøvet, da jeg fik Vished — men det er jo ikke anderledes.“ 1) Han tænkte maaske paa Hvad Chr. Winther Aaret forud havde skrevet til ham selv, da han var rejst til Ud­ landet2): „Jeg sad [i Deres Hjetn] og kikkede ud til Deres frodige, fyldige, løvfulde, blomstrende Have og tænkte ved mig selv: „Hvorfor Satan er han rejst bort fra alt Dette?“, og jeg kunde ikke selv hitte paa Svaret.“ I det første Brev, Christian Winther d. 6te Febr. 1876 skriver til Const. Hansen, siger h an 3): „Min Hu- b Breve fra og til C.W ., S. 233. 2) Smsteds S. 226. 3) Smsteds S. 235.