ChristianWinther_III

— 419 — I alle de senere Aar talede de to Venner meget sammen om ieligiøse Sager, og det var tydeligt, at Chr. Winther ofte i dette øjemed opsøgte C. H. i den­ nes Bolig; i sit Hjem kunde han ikke saa let faa Sam­ taler af den Art. Han sagde til C. H.: „Havde jeg blot Deres sikre Kristentro! Længselen derefter gaaer som et Suk igjennem mig!“ 1) — I de Aar, Winthers nu atter tilbragte i Kjøbenhavn, saae de Forskjellige i deres Hus. Carl Bloch spiste der undertiden, og Vilh. Wiehe glædede ofte Familien ved som dens Gjæst at deklamere for den. Naar han i Winthers Dagligstue fremsagde „Murad“, „var det, ligesom han forklarede Digteren Hvad denne selv havde skrevet“, og Winther, som ellers ikke kunde døje at høre sine egne Ting, var begejstret over Wiehes be- daarende Gjengivelse af dette Digt; han kunde derved lægge sine Hænder for sine øjne og være synlig stærkt bevæget. Det kan vel ikke negtes, at de fleste Herrer, som kom der i Huset, syntes betydelig bedre om Chr. Win­ ther end om hans Damer, og derfor kom de der sjældent og tilsidst ikke. Winthers Hovedønske var ogsaa: „Ro! Fred! Hvile!“ 2) Nogen Oplivelse havde han fremdeles ved at give sig af med literære Arbejder; han udgav i Oversættelse „Æventyr fra fremmede Lande“, „Perraults Æventyr“ (1873), en ny Udgave af „Dansk Lyrik“ og den ori­ ginale Fortælling „I Naadsensaaret“ (1874). Han spad- h Fru Const. Hansens Meddelelse. 2) Breve fra og til C. W., S. 177. 27*