ChristianWinther_III

— 402 — fundet opløser sig i det vildeste Virvar for at opnaa Hvad? Og nu Skjønheden, der ikke mere agtes som en Magt, men idethøjeste bruges som lidt overflødigt Tidsfordriv, — og dette ovenikjøbet meget sparsomt!— Skjønheden og dens stakkels Tolke, Kunsten og Poesien, hvor skulle de finde Læ og Trivsel? Tiden ynder dem ikke, og er Tiden skikket til at give dem Nætings- stof? Kan denne saaledes beskafne Tid vække Be­ gejstring? De, Const. Hansen , er altfor mild i Deres Udtryk, naar De taler om „Nutidens urolige, gjærende Tilstand, som kvæler alt det gemytlige, fredelige Liv“. Det var et sandt Ord! Men, hvis min harmfulde Stem­ ning rigtigt kunde og skulde give sig Luft, saa fik jeg ikke Tid i mange Timer og ikke Plads paa mange Ark for min Jammer“. — „De klager over Damernes stygge Modedragter. Her se de ogsaa ud, som de vare fra Forstanden. Smagløshedens Musa regerer nu for Ti­ den, ligesom i den sletteste Kejsertid. Maaske det Hele tager en Ende med Forskrækkelse. Ogsaa Teatrene frembyde kun Ulystelighed. De to store Momenter, hvorom alle dramatiske Produktioner næsten ene og alene dreje sig, ere Vargent et Vadnltére og frem byde, som man forsikrer, et sandt Biilede af Nutiden ). Han taler mod „de darwinske Abekatterier“ 2) og klager over, at „Alt, hvad der staaer i Forbindelse med det Religiøse, tilligemed dette kastes i Skarnet og haa­ nes 3). Han, som ellers elskede Danmark og længtes der­ efter, kaster med Sorg sit Blik derpaa. Han har „den i) Breve fra og til C. W., S. 180. 2) Smsteds, S. 211. ) Et utrykt Brev til Const. Hansen.