ChristianWinther_III

— 4 0 1 — han saa et anerkjendende Ord om det af en Person, som han med Hensyn til æstetisk Dom har Tillid til, bliver han glad og erklærer et saadant Udsagn for at være ham aldeles nødvendigt; det har den dobbelte Virkning, at han uden Sky lader Arbejdet gaa ud blandt Folk og at han faaer Mod og Lyst til at forsøge noget N y t1). Paa den anden Side siger han: „En Vejled­ ning og en Tili etteviisning vilde have forvirret mig al­ deles og tilintetgjort Hvad der ifølge Naturens Lov vilde frem a f sig selv , ligesom Bladene paa et T ræ “. 2) Naar Winther sad i Paris og ærgredes over sig selv , saa harmedes han ogsaa over Tiden. Han skri­ ver til Const. Hansen 3) : „De kalder Tiderne „strænge“ ; jeg er enig med Dem; men jeg føjer til, at de ere kjede- lige, smagløse, modbydelige! Skjøndt jeg udsætter mig for (af en eller anden Latiner) at blive kaldet en „se- nex, qverulus, laudator temporis acti€) , paa bredt Dansk saa afholder jeg mig ikke fra en for Nutiden højst ufordelagtig Sammenligning. Kirken er splittet i Partier, og Gudsfornegtelsens Frækhed trives ved Siden af den kradseste Ortodoxi. Sandheden bliver i Filosofien og dennes Søstre saa sublimeret, at skikkelige Folk — som f. Ex. jeg — ikke kunne faa fat paa den. Videnskaben har vendt sig hel og holden til Materien, og Kemi, Na­ turlære, Magnetisme — Runkelroesukker — Guanogød- ning — beherske nu snart Katedrene og Verden. Sam- 9 Breve fra og til C. W., S. 165. 2) Smsteds S. 182. 3) Smsteds S. 209. 9 Se S. 369. N. B øgh; Chr. Winther. III. 26 „en Olding gnaven, som med Flid „kun rose vil den svundne Tid“,