ChristianWinther_III

— 3 6 6 — var altsaa ifølge mit eget Ønske, det er altsaa min egen Skyld og ingen Andens, at jeg ikke har erholdt mer- bemeldte Udmærkelse; men, strængt taget, kan jeg jo ikke siges at have „afsiaaet“ noget Tilbud, da intet saadant direkte er gjort m ig.1) . . . Om at dekorere mig, var der under Ørsteds Ministerium, saavidt jeg veed, ikke Tale.2) Derimod fik jeg netop i den Tid et egenhændigt Brev fra Ørsted (en Taksigelse), i hvis Udskrift han titulerer mig R. af Dbg. — Det morede mig. . . . . . . Ifølge alt Ovenstaaende maa det — for mm Bevidsthed — dog nærmest være en Pligt mod mig selv at give et afslaaende Svar; thi, modtog jeg nu — paa Gravens Rand — et Ridderkors, saa vilde jeg gjøre mig uhyre latterlig for mig selv og for dem, der enten ved Hændelse eller af Interesse for mig ere bievne be- kjendte med hine Antecedenser. . . . " Han ender med, at, hvis man anseer det f o r absolut nødvendigt, at der foretages noget Saadant med ham, vil han stille en Betingelse, der maaske for hans Venner tildels kunde dække det Latterlige ved hans paafaldende Inkonsekvens: han vil være Kommandør af Danebrog, og, hvis man synes, dette Spring er for stærkt, saa maa han for sit Vedkommende anse Sagen for sluttet; thi han vil ikke voldtage sin egen Følelse ved at gaa ind paa noget Andet; (men dette vil han altsaa gaa ind paa). En højere Titel end den, han er „belemret“ med, vil han ubetinget frabede sig. Resultatet blev, at han ikke de­ koreredes. b Er i Modstrid med, at han bad sig fri hos Ørsted. 2) I Strid med det af ham ovenfor Anførte, at Ørsted havde indstillet ham.