ChristianWinther_III

— 365 — ligens har opfyldt sin Pligt at være tapper, til Ridder, og smykker man ham med en Orden, saa er den Ting i sin Orden. Jeg haaber forresten, at Du troer, at jeg ikke her taler som Ræven om Rønnebærrene.“ Den 12te Sept. 1868 lader Departementschef C. Weis Winther vide, at han er foreslaaet til at blive Ridder; Winther „forfærdes“ derover og giver til Svar1): „Dette over­ raskede, ja, jeg kan gjærne sige, bedrøvede mig. Hvor­ dan i al Verden og hvorfor har Nogen — og Du! — kunnet falde paa at tage fat paa denne Sag, som jeg alt forlængst haabede var afgjort saaledes, at jeg i Fred kunde slaa mig til Ro. — . . . Det lader til, at Du troer mig forurettet. Dette er dog egentlig ikke Tilfældet. Lige indtil Aaret 1850 vare Dhrr. H. C. Andersen, H. P. Holst, Henrik Hertz, Fr. Paludan-Muller og P. Fa­ ber („den tapre Landsoldat“) bievne dekorerede. Alle ere de yngre end jeg. At jeg i yngre Aar vilde have modtaget en Ridderorden med forfængelig Glæde — hvorfor skulde jeg vel negte det?2) Men nu vilde det være mig et trykkende Kors. — Dog, at jeg med kræn­ ket Følelse nogensinde skulde have „savnet“ Saadant, er en Mening om mig, en Dom, den jeg med god Sam­ vittighed tør underkjende. — Paa hint Tidspunkt (1850) forekom det mig dog, at det vilde se højst komisk ud, om jeg endelig kom i „Betragtning“, og da benyttede jeg først Kammerherre Lundings og efter hans Død Gh. Etatsraad Traps bona offcia til at forebygge, f o r ­ hindre min Udnævnelse til Ridder. Sidste Gang, dette skete, var i 1866, da jeg fyldte mit 70. Aar. . . . Det 0 Breve fra og til C. W., S. 150 ff. 2) Dette stemmer ikke med, at han i 1864 siger, han aldrig har ønsket en saadan.