ChristianWinther_III

— 356 — at vende sig mere nedad.“ 1) Da saa hans Talent skal gjøres gjældende, siger Fruen leende og i haanlig Tone2): „Talent! Ja, hvis han havde været eller vilde være flit­ tig, kunde han maaske arbejde sig frem til at blive en taalelig Kopiermaskine for Andres Mesterværker; men ikke engang dette vil han nogensinde naa; thi han er saa doven, saa doven — ak, jeg kjender ham nok! Og nu hans egne Kompositioner! Folk siger jo rigtignok, at Ideerne er ret gode, ja, endogsaa nye, og Anlægget taaleligt; men er Udførelsen ikke altid saa overdreven flygtig, for ikke at sige skjødesløs? Og mangler ikke alt hans Arbejde i den Grad Hvad man kalder Studium, at hvert Blad snarere bærer Præget af Hastværk og Lede, end af udholdende og taalmodigt Arbejde!“ Der indrømmes dog, at han læser smukt højt3). Selv om denne Karakteristik af ham mere svarede til en svunden Tid, saa var denne Tid dog en Del af hans Liv, og med alt Dette for Øje vil man kunne for- staa, at han ikke vilde indlade sig paa, der holdtes Fest- maaltid i Anledning af, at han blev 70 Aar. For at af­ værge det, offentliggjorde han i „Fædrelandet“4) sit „Tredie Fragment af Reinekes Memoirer“6). Heri fortæl­ ler han' om, hvorledes Reineke bag sammentrukee Silke­ gardiner og med et Tørklæde bundet om sit Hovede ligger tilsengs med sure Miner, og, da Grimbert saa spørger om Hvad der er paafærde, faaer han dette Svar: Jeg var iaftes til et Gilde, hvor det kun gik mig meget ilde. Ej Drik —Du veed, jeg Meget taaler — ej Vinen til. de hundred Skaaler J) Sad. Digtn, IX, S, 167. 'a) Smsteds S. 116. *) Smsteds S. 163, *) 1866 Nr. 137, ®) En Saml, Vers, S, 106-14. ’