ChristianWinther_III

— 355 — ængstelige Forfængelighed og Mistænkelighed betog ham al Ro og gjorde ham det næsten umueligt at producere og lade gjælde selv de Fortrin, han mueligt maatte be­ sidde.“ 1) „Det gik ham ved smaa, uskyldige Drillerier som i andre I ilfælde i Livet ved virkelige Fornærmelser og Forurettelser: hvor Andre, selv de tommeste Hoveder med flydende Tunge og sejrende Kraft drog sig ud af Sagen, der stod han tavs, forvirret, overvældet af Følel­ sen af den Uret, han led ,— et umyndigt Væsen. Og den Overbeviisning, der ofte paatrængte sig ham, at han ligesom var et Rov for ethvert, selv det største Dummer- hoved som han ellers i enhver Henseende uden Ube­ skedenhed turde overse — naar det kun havde Jærn- pande nok til at vælte sig ind paa ham, gjorde ham mere og mere mistroisk, menneskefjendsk, og beredte ham Timer, hvis Bitterhed ingen Pen beskriver.“ 2) Der tales om Ujævnhederne i hans Væsen og Forhold3), hans taagede, egoistiske Væsen4), om hans vankelmo­ dige Karakter, det Ubestemte i hans Tilbøjeligheder, den Mangel af Kraft og Fasthed i Øjeblikke, som kunde have været afgjørende for hans og hans Fremtids Skæbne.5) Saa tilføjes derG): „Slet er han dog virkelig ikke, saa- dan hvad man kalder slet, nedrig — nej; men — svag, middelmaadig, i høj Grad betydningsløs, og saa fejlfuld, at han vilde ved een Egenskab, han besidder, kunne anrette stor Fortræd, hvis ikke hans Ubetydelighed be­ tog ham Lejlighed dertil; og „den Slags Karakterer plejer sjældent at hæve sig, men snarere med Alderen V) Sml. Digtn. IX, S. 142. 2 ) Smsteds S. 144—45. ») Smsteds S. 121. <) sm steds S. 164. ») Smsteds S. 122. «) Smsteds S. 163. 23*